Trængsel på rådhuset: 250 borgere mødte op til møde om nye butikker i Toftlund

TOFTLUND: Der var pres på pladsen foran rådhuset tirsdag aften, da kommunalbestyrelsen havde et punkt på om et muligt nyt detailhandelsområde ved Tjørnevej – den såkaldte Trekantsgrund syd for Toftlund.

Allerede klokken 18.15 stod en del borgere i en lang kø udenfor for at komme ind. Da dørene åbnede klokken 18.30, blev det hurtigt tydeligt, at interessen var større end forventet.

Omkring 250 borgere var mødt frem. Man havde på forhånd regnet med et markant fremmøde – ikke mindst fra Toftlund – men antallet endte med at overgå forventningerne. Det betød, at rådhuspersonalet måtte hente ekstra stole og stille dem op i foyeren, hvor flere fulgte mødet via storskærm.

Da punktet om butikkerne var færdigbehandlet i byrådssalen, valgte de fleste i foyerområdet at forlade rådhuset. Undervejs havde der både været klapsalver og livlig snak blandt tilhørerne, og flere gav udtryk for, at det gjorde det vanskeligt at høre, hvad der efterfølgende blev drøftet på resten af byrådsmødet for dem, der blev tilbage ved storskærmen.

Sagen handler om, hvorvidt Tønder Kommune skal sætte gang i en planproces, der kan gøre det muligt at etablere detailhandel uden for den nuværende bymidteafgrænsning. Skal projektet realiseres, vil det kræve både et kommuneplantillæg og en ny lokalplan, fordi området i givet fald skal udpeges som et såkaldt aflastningsområde.

Tre veje at gå – og politisk uenighed

I materialet til politikerne er der lagt op til tre mulige retninger:

  • At igangsætte planlægning for et nyt aflastningsområde ved Tjørnevej med mulighed for dagligvarebutik, boksbutikker og spisesteder.
  • At sige nej til ansøgningen blandt andet med henvisning til, at der fortsat er udviklingsmuligheder i bymidten – og at en ny placering kan flytte handel væk fra centrum.
  • At arbejde videre med en mere afgrænset løsning, hvor der planlægges for udvalgsvarer og fastfood i området, samtidig med at kommunen sætter ind med en udviklingsindsats i bymidten for at styrke rammerne for dagligvareudvikling, eksempelvis gennem områdefornyelse.

Med det store fremmøde var der ingen tvivl om, at spørgsmålet om nye butikker og placering i byen engagerer bredt – allerede før mødet overhovedet gik i gang.

  • Related Posts

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Fagchef i Tønder Kommune, Lars-Erik Skydsbjerg, har valgt at trække sig fra posten som storkredsformand for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds. Det erfarer TønderNYT på baggrund af en intern mail udsendt…

    Millionkrav truer lokale fjernvarmekunder i Tønder Kommune efter ulovligt kartelsamarbejde

    Fjernvarmeforbrugere i Brøns, Skærbæk, Bredebro og Løgumkloster risikerer at blive ramt økonomisk af et retsligt efterspil, de aldrig selv har haft lod eller del i. Det statsejede selskab Energinet har…

    Fik du læst disse artikler?

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Millionkrav truer lokale fjernvarmekunder i Tønder Kommune efter ulovligt kartelsamarbejde

    Millionkrav truer lokale fjernvarmekunder i Tønder Kommune efter ulovligt kartelsamarbejde

    Avisleder: En mulighed for Vandkantsdanmark

    Avisleder: En mulighed for Vandkantsdanmark

    SPAR kører danskerne gratis hjem til jul for tiende gang

    SPAR kører danskerne gratis hjem til jul for tiende gang

    Hans Otto Sørensen retter kritik mod den grønne trepart: Nye regler gør det svært at følge med fagligt

    Hans Otto Sørensen retter kritik mod den grønne trepart: Nye regler gør det svært at følge med fagligt

    Forældre opfordres til at tjekke børnenes el-løbehjul

    Forældre opfordres til at tjekke børnenes el-løbehjul
    Skip to content