Redaktionen
Tønder Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i arbejdet med at styre og regulere den lokale boligmasse. I foråret traf politikerne i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget beslutning om at søsætte en strategisk indsats på boligområdet, og som et centralt led i den plan er et nyt borgerpanel netop trådt sammen for første gang. Formålet er at hente viden direkte fra hverdagen i kommunens vidtstrakte hjørner og lade borgernes egne iagttagelser danne grundlag for den fremtidige planlægning.
Bred geografisk repræsentation
Panelet rummer 26 borgere, som alle frivilligt har meldt sig til at bidrage med deres synspunkter og erfaringer. Deltagerne er udvalgt, så de repræsenterer et bredt udsnit af hele kommunens geografi, hvilket sikrer, at både kystbyer, landsbysamfund og de større stationsbyer bliver hørt i debatten. Panelet mødtes første gang mandag den 5. oktober, mens det andet og afsluttende arbejdsseminar er programsat til den 2. november.
Hvert syvende hus i Tønder står uden fast beboer
Baggrunden for den kommunale indsats hænger tæt sammen med boligstrukturen i området. I Tønder Kommune står cirka 13,6 procent af husene uden en fast CPR-tilmeldt person på adressen – et niveau, der svarer til omtrent hver syvende bolig, og som har ligget stabilt over en længere årrække. Når ejendomme ejes af personer bosat uden for kommunegrænsen, har det mærkbare konsekvenser, idet det blandt andet medfører et tab af potentielle kommunale skatteindtægter.
Udfordringen skal dog ses i lyset af, at en adresse uden CPR-tilknytning ifølge Danmarks Statistiks registerkoblinger mellem BBR og CPR ikke nødvendigvis er ensbetydende med en reel fritids- eller deltidsbolig; det dækker også over huse til salg, igangværende renoveringer eller egentlige tomgangsboliger.
Økommunerne er hårdere ramt af tomme adresser
Selv om Tønder befinder sig blandt de kommuner med en mærkbar andel boliger uden bopælsregistrering, tegner billedet sig væsentligt mere dramatisk i landets økommuner. Hvor andelen i Tønder har været konstant, har øerne oplevet markante stigninger. På Fanø er andelen af boliger uden registeret bopæl vokset fra 5,5 procent i 2010 til 20,1 procent i 2024, således at hver femte bolig på øen i dag mangler en fast tilmeldt beboer.
Endnu mere udtalt er mønstret på Samsø, Læsø og Ærø, hvor op mod hver tredje bolig står uden fastboende, samt på Langeland, hvor det gælder for godt hver fjerde bolig. Ifølge omtale i DR og forskningsmæssige skøn vurderes det, at omtrent halvdelen af disse boliger i øområderne fungerer som deltidsboliger.
Fælles demografisk pres men forskellige økonomiske vilkår
Fagligt og demografisk peger analyserne på, at økommunerne Fanø, Samsø, Ærø, Langeland og Læsø er sårbare enheder, hvor en markant ældre befolkning lægger pres på arbejdsstyrken og den kommunale service. En analyse fra ROCKWOOL Fonden fra foråret 2025 dokumenterer, at over halvdelen af borgerne på Læsø er over 60 år, mens andelen ligger mellem 40 og 50 procent på de fire øvrige øer – markant over landsgennemsnittet på cirka 27 procent.
Tønder Kommune deler denne grundlæggende udfordring på længere sigt, da fondens fremskrivninger placerer Tønder i samme gruppe med en forventet ældreandel på mellem 40 og 50 procent i 2045. Fagfolk understreger dog, at en ældre befolkningsprofil og en høj andel ubeboede huse ikke automatisk gør en kommune økonomisk nødlidende. Det samlede økonomiske råderum afhænger tillige af skattegrundlag, gældsniveau, likviditet og den statslige udligningsordning, hvorfor sårbarhederne viser sig forskelligt fra Tønder til de rendyrkede øsamfund.
Mange stemmer frem for én sandhed
Det er netop denne type lokale og strukturelle dynamikker, det nye borgerpanel skal forholde sig til. Ifølge dagsordensmaterialet fra Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget er målsætningen ikke, at panelet skal nå frem til ét enkelt kompromis eller en færdigstøbt model. Opgaven er derimod at få synliggjort de mangefacetterede udfordringer, som borgerne oplever fra vidt forskellige vinkler, uanset om det handler om tomme huse, bopælspligt, udlejningsforhold eller udvikling i landdistrikterne. Borgernes input bliver efterfølgende samlet i en række faglige anbefalinger, som embedsværket og udvalgets politikere skal bruge i det videre lovgivnings- og reguleringsarbejde.
Ekstern ekspertise styrer forløbet
For at sikre en metodisk stærk proces og en uvildig vurdering af de indsamlede data har kommunen allieret sig med eksterne fagfolk. Selve forløbet og drøftelserne ledes af forskere fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), der bringer forskningsbaseret viden om regional udvikling i spil, suppleret med ekspertise fra Landdistrikternes Fællesråd.
