Redaktionen
Lokale vaner slår igennem, men det nationale provenu lider langt mindre tab
Når snakken her i grænselandet falder på afgifter på søde sager, øl og sodavand, lyder det ofte prompte fra både politikere og erhvervsliv, at højere priser blot sender endnu flere handlende direkte over grænseovergangene ved Sæd og Kruså. Den gængse antagelse om, at grænsebutikkerne dræner den danske statskasse for enorme milliardbeløb, bliver nu pillet fra hinanden af økonomer fra Københavns Universitet.
Et nyt forskningsstudie fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Scandinavian Journal of Economics, viser, at Skatteministeriet overvurderer det reelle tab på afgifter og moms markant. Hvor ministeriet opgjorde det årlige provenutab til 1,16 milliarder kroner i 2019 (og senere har anslået cirka 1,5 milliarder kroner årligt fraregnet tobak), når forskerne frem til et helt andet regnestykke: Statens reelle tab lå på beskedne 415 millioner kroner.
Forskellen skyldes ifølge forskerne en fundamental regnefejl hos myndighederne. Skatteministeriet har traditionelt antaget, at hver eneste dåse cola og hver pose slik købt syd for grænsen automatisk ville være havnet i en dansk indkøbskurv, hvis grænsen var spærret.
”Det er markant mindre, end hvad de officielle danske myndigheder antager. De antager, at alle indkøb i Tyskland ville være gjort i Danmark, hvis grænsen var lukket. Men det viser vi, ikke er tilfældet,” fortæller ph.d.-studerende og medforfatter Magnus Munk Bjerg.
Helt vilde udsving inden for 30 kilometer fra grænsen
For at kortlægge de faktiske forbrugsmønstre udnyttede forskerholdet de historiske coronanedlukninger i 2020 og 2021, hvor de fysiske grænseovergange blev lukket. Ved hjælp af forbrugsdata fra YouGov Shopper-panelet – og krydstjekket mod Spenderlog-data – kunne økonomerne minutiøst registrere, hvor mange af indkøbene der reelt vendte tilbage til hjemlige kasseapparater.
Tallene bekræfter fuldstændig hverdagsbilledet for indbyggerne i Tønder og omegn. Da grænsebommene gik ned, eksploderede det lokale forbrug af nydelsesmidler i de danske forretninger. For borgere bosat under 30 kilometer fra grænsen steg udgifterne til slik, chokolade, chips, vin, spiritus, øl og sodavand i danske butikker med hele 109 procent.
Alligevel ebber effekten forbavsende hurtigt ud, jo længere man bevæger sig væk fra grænselandet. Inden for en radius af 150 kilometer steg indkøbet af nydelsesmidler i snit med 21 procent, mens forskerne slet ikke kunne spore nogen adfærdsændring hos forbrugere, der boede mere end 120 kilometer væk.
Når grænsebilisterne fylder bagagerummet og traileren i Tyskland, køber de ganske enkelt varer, de aldrig ville have lagt penge for derhjemme.
”Når man nu har pakket bilen, traileren og kørt langt, så vil man formentligt være mere tilbøjelig til at købe en masse ekstra ting for at få turen til at gå i balance,” forklarer Magnus Munk Bjerg.
Et regionalt fænomen uden national slagside
For lokalbefolkningen i det sønderjyske er grænsehandlen fortsat en fast forankret del af hverdagen, men set fra et overordnet sundheds- og skattepolitisk synspunkt punkterer analysen myten om, at grænsehandlen undergraver virkningen af danske sundhedsafgifter.
”Hvis det politiske mål med en afgift på denne slags varer er at tjene flere penge til den danske stat og forbedre folkesundheden, så tyder det på, at de effekter vil have fuld gennemslagskraft for langt de fleste danske husholdninger,” påpeger postdoc og medforfatter Carl-Emil Pless.
Skulle Folketinget hæve afgifterne på usunde fødevarer, vil det primært være de lokale sønderjyder, der lægger endnu flere indkøb i grænsebutikkerne, vurderer forskerne.
”Det kan godt være, at nogle i grænselandet vil køre endnu mere til Tyskland end de gjorde i forvejen, men det er en relativt snæver gruppe i det store hele. Der er derfor tale om en primært lokal effekt snarere end en national effekt,” konstaterer Carl-Emil Pless.
Undersøgelsen, som foruden Magnus Munk Bjerg og Carl-Emil Pless er forfattet af Christopher Posselt og Sinne Smed, konkluderer ikke, præcis hvor høje afgifterne bør være. Men ifølge forskerne bør frygten for grænsehandel spille en markant mindre rolle, næste gang politikerne diskuterer afgifter på usunde fødevarer.
”Vi siger ikke, hvor høj den skal være. Men vi viser, at grænsehandel bør fylde mindre, når det kommer til at beslutte, hvordan en afgift på usunde fødevarer bør se ud,” slutter Magnus Munk Bjerg.
