Redaktionen
En drøm om et nyt caféliv og et hyggeligt gårdmiljø i Tønders historiske bykerne har sat gang i et kompliceret regelsæt om bygningsfredning, tilgængelighed og byens særlige kulturarv. Ejeren af Østergade 15 og baghuset på Vidågade 18 har søgt Tønder Kommune om tilladelse til at fjerne den nedslidte bygning i Vidågade for at skabe niveaufri adgang og udendørsservering. Men fra kommunens tekniske forvaltning lyder anbefalingen til politikerne på et klart afslag.
Sagen handler om balancen mellem at give plads til nye erhvervsaktiviteter i bymidten og samtidig værne om den arkitektoniske helhed, der kendetegner det nationale kulturmiljø i Tønder.
Et krav om adgang for alle stødte på fredningsregler
Baggrunden for ansøgningen udspringer af etableringen af en café i den fredede ejendom på Østergade 15. Ifølge bygningsreglementet skal der være niveaufri adgang, så også kørestolsbrugere og gangbesværede kan komme ind. Ejer har siden 2025 undersøgt forskellige modeller sammen med myndighederne, men har ramt flere blindgyder.
Et niveauspring på godt en halv meter ved hovedindgangen på gågaden betyder, at en mobil stålrampe med det tilladte fald på højst fem procent ville skulle have en længde på mindst ti meter og en bredde på 1,3 meter med håndliste. En så markant konstruktion foran en fredet facade ville ændre gadebilledet voldsomt. Samtidig er den eksisterende stentrappe i sig selv fredet, og dens udformning udelukker opsætning af en udvendig lift, ligesom det øverste trin befinder sig inde i selve huset. Slots- og Kulturstyrelsen har desuden givet afslag på et forslag om en fast rampe ud mod Østergade.
Dermed rettede ejeren blikket mod baghuset i Vidågade 18. Planen var at rive den udtjente bygning ned, etablere en klassisk teglmur med port i flugt med gaden samt regulere terrænet, så caféens gæster kan ankomme i niveau fra bagsiden og samtidig nyde et udeserveringsområde i gården.
Gennemgående revner og udtjent murværk
Ejeren begrunder blandt andet nedrivningsønsket med, at bygningen i Vidågade er i særdeles ringe byggeteknisk forfatning. Kommunens byggesagsbehandlere og planlæggere var i august på besigtigelse, hvor de konstaterede betydelige skader.
Gennemgangen viste, at samtlige facader bærer præg af store revner, og flere steder går sprækkerne hele vejen igennem murværket fra ydersiden til indersiden. Til trods for dette har Center for Kulturarv i en høringsudtalelse vurderet, at selve projektet ikke har væsentlig negativ betydning for det samlede nationale kulturmiljø.
Lokalplanen værner om husrækken
Ejendommen er underlagt lokalplanen for Tønder Bymidte. Den fastsætter skrappe krav til bygningsændringer og fastslår blandt andet, at huller i den sluttede husrække som udgangspunkt skal lukkes med en havemur i traditionel “tønderstil” med tegl og beplantning, ligesom porte skal udføres som traditionelle sidehængte træporte.
Kommunens fagfolk vurderer dog, at en nedrivning vil gøre uoprettelig skade på selve bystrukturen. I sagsfremstillingen understreger forvaltningen, at netop baghusene er et afgørende særkende for kulturmiljøet i Tønder. Ifølge forvaltningens faglige skøn vil den historiske værdi gå tabt, hvis bygningen erstattes af en havemur, mens en gennemgribende renovering derimod vil kunne løfte hele gadebilledet.
Forvaltningen peger på alternativ portløsning
Under et opfølgende møde i slutningen af september drøftede kommunens byplanlæggere og ejeren flere alternative adgangsveje, herunder adgang via slippen ved Østergade, en havelåge ved siden af Vidågade 18 eller en ombygning, hvor Vidågade 18 bevares som en decideret portbygning.
Forvaltningens afdelingsleder har derfor indstillet til den politiske behandling, at ansøgningen om nedrivning afvises, men at kommunen samtidig fortsætter den tætte dialog med ejerne om en løsning, hvor baghuset sættes i stand og ombygges med intern gennemgang og niveaufri adgang til caféen.
