Redaktionen
Ny aktindsigtsmateriale fra Beredskabsstyrelsen, baseret på analyser fra DTU Aqua, giver et nyt og mere nuanceret billede af aktiviteten til søs vest for Rømø. Dokumentationen viser, at der har været meget mere sejlads uden for den forbudszone, som Beredsskabstyrelsen anfører i deres forbud mod bundtrawling, end hvad der tidligere har været fremme i offentligheden.
Der har været en massiv aktivitet i farvandet umiddelbart omkring de skraverede forbudszoner i Vadehavet. Det fremgår af nyt aktindsigtsmateriale, som TønderNYT har modtaget fra Beredskabsstyrelsen, og som indeholder omfattende kortmateriale og AIS-analyser udarbejdet af DTU Aqua
AIS står for Automatic Identification System. Det er et maritimt sporingssystem, der bruger VHF-radiobølger til automatisk at udveksle skibes identitet, position, kurs og hastighed. Dataene bruges til kollisionsforebyggelse, overvågning og søsikkerhed.
Materialet, der blandt andet inkluderer sporingsdata fra august 2025 og januar 2026, tegner et billede af et farvand under stort pres. Hvor opmærksomheden ofte har været rettet mod forbudet mod bundgarnsfiskeri i det lukkede område, afslører de nye kort, at den mest intensive og systematiske sejlads finder sted lige på den anden side af stregen, som det kan ses af nedenstående kort.
DTU Aqua’s kort fra januar 2026
Kaotiske mønstre og intensiv aktivitet i frit farvand
På kortet fra august 2025 fanges øjet af en voldsom koncentration af blå spor mod vest og nordvest, umiddelbart uden for den røde, skraverede forbudszone. Her ses systematiske zig-zag-mønstre og parallelle linjer, som ifølge fagfolk er typiske tegn på fartøjer, der udfører koordinerede manøvrer eller fiskeri i faste ruter.
Længere mod vest bliver sporene mere kaotiske og “krøllede”, hvilket indikerer gentagne manøvrer på de samme små områder. Denne aktivitet står i skarp kontrast til billedet inde i selve forbudszonen. Selvom der også her registreres sejlads, er sporene væsentligt mere spredte og følger i højere grad de naturlige render i landskabet.
Det tyder på, at forbudszonerne reelt fungerer som en barriere, der presser og ophober den tunge erhvervstrafik og det aktive fiskeri ud i det åbne hav, hvor aktiviteten til gengæld intensiveres voldsomt.
Myndighedernes rolle kortlagt i aktindsigten
Aktindsigten kaster også lys over en betydelig uklarhed i myndighedernes kontrol med farvandet. Beredskabsstyrelsen (BRS) har i materialet erkendt, at de ikke selv foretager løbende overvågning af, hvor der bliver sejlet eller fisket.
Denne mangel på direkte kontrol kompliceres af, at der ifølge dokumenterne ikke foreligger en formel samarbejdsaftale mellem Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og Fiskeriministeriet om netop denne bekendtgørelse.
Ansvaret for de maritime opgaver overgik ellers til Beredskabsstyrelsen i august 2024, men fraværet af klare retningslinjer og aktive kontrolressourcer betyder, at håndhævelsen i praksis er udfordret, selv når data fra DTU Aqua viser tegn på et massivt pres – og potentielle overtrædelser – i og omkring de sårbare naturarealer.
DTU Aqua kort fra august 2025
Identificerede fartøjer og sejlmønstre
I det omfattende materiale har DTU Aqua identificeret 22 specifikke fiskefartøjer, der har været aktive i de undersøgte områder i Vesterhavet som af nogle betegnes som Vadehavet. Vadehavet er ellers det område blandt andet øst for Rømø. Analyserne har især fokuseret på fartøjernes bevægelser, da gentagne zigzag-manøvrer giver myndighederne en stærk formodning om, at der slæbes redskaber efter skibene.
Det er dog væsentligt at understrege, at AIS-data alene dokumenterer positioner. Kortene beviser således ikke i sig selv om der er foregået fiskeri, men de leverer den mest detaljerede dokumentation til dato for, hvor fartøjerne befinder sig, og hvordan de opererer i forhold til de udstukkede forbudszoner.
Hvordan har vi så kunne fremskaffe disse informationer`?
Artiklen er baseret på aktindsigt i dokumenter og AIS-kort modtaget fra Beredskabsstyrelsen. Materialet indeholder analyser foretaget af DTU Aqua fra perioderne august 2025 og januar 2026. Beskrivelserne af systematiske zig-zag-mønstre som tegn på muligt fiskeri er baseret på faglige vurderinger i materialet. Identifikationen af de 22 fartøjer stammer ligeledes fra myndighedernes egne undersøgelser.
