Redaktionen
Debatten om de tårnhøje benzin- og dieselpriser har for alvor sat sindene i kog. Mens regeringen vælger at kompensere danskerne gennem et forhøjet kørselsfradrag, møder strategien hård kritik for at bygge på manglende fakta og en ubegrundet frygt for udenlandske chauffører.
De stigende brændstofpriser har fået regeringen til at reagere, men valget af model er langt fra populær hos alle. Socialdemokratiet og deres samarbejdspartnere har valgt at målrette hjælpen mod pendlere gennem et forhøjet befordringsfradrag frem for at sænke afgifterne direkte ved standeren.
Det glæder de mange danskere, der hver dag kører langt til og fra arbejde, men kritikerne mener, at regeringen lader en stor gruppe borgere i stikken. Pensionister, førtidspensionister og andre på overførselsindkomst mærker de samme prisstigninger, men får ingen fordel af et højere kørselsfradrag, da de ikke pendler til et job.
Jesper Petersen: Pendlerne skal hjælpes nu
Folketingsmedlem Jesper Petersen (S), der er valgt i Sønderjylland, forsvarer regeringens beslutning og mener, at man rammer dem, der har mest brug for det.
“Pristælleren suser stadig derudaf! Nu sikrer vi lidt mere luft i økonomien for pendlerne,” skriver han på sociale medier.
Han peger på, at over 24.000 pendlere i Haderslev og Aabenraa kommuner vil få gavn af det forhøjede fradrag med gennemsnitligt 2.500-2.600 kroner ekstra i år. Samtidig afviser Jesper Petersen at sænke afgifterne generelt, da han frygter, at udenlandske bilister vil løbe med gevinsten.
“Vel at mærke sker det på en måde, hvor turister og udenlandske bilister ikke render med store dele af gevinsten,” forklarer han.
Påstande om “statskassens dræn” møder modstand
Det er netop her, kritikerne mener, at Jesper Petersen og Socialdemokratiet har skudt sig selv i foden. Regeringen har argumenteret med, at en sænkning af afgifterne til EU’s mindstesats ville få polske lastbilchauffører til at “dræne statskassen” for op mod en milliard kroner.
Men de faktiske tal fortæller en anden historie. Nye prisoversigter fra juni 2026 viser nemlig, at brændstofpriserne i Polen allerede er blandt de laveste i EU – og langt lavere end i Danmark. En liter benzin koster i Danmark omkring 17,82 kroner, mens den i Polen kan fås for blot 10,42 kroner.
Kritikere påpeger, at man skal have fakta på plads, før man sender skræmmebilleder i omløb. Med en prisforskel på over syv kroner per liter er teorien om, at polske chauffører skulle køre hundreder af kilometer for at tanke dyrere brændstof i Danmark, svær at tage seriøs. Selv med en afgiftssænkning ville dansk brændstof stadig være dyrere end det polske.
DF-profil kalder det en skræmmekampagne
EU-parlamentariker Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti er blandt dem, der revser regeringen for deres retorik.
“Socialdemokraterne har begyndt en skræmmekampagne om at lavere afgifter på benzin og diesel vil medfører en stormflod af polske chauffører, der vil tanke i Danmark,” skriver Anders Vistisen.
Han peger på, at Danmark placerer sig som det næstdyreste land i EU, kun overgået af Holland. Selv nabolandet Tyskland ligger med priser omkring 14,50-14,60 kroner betydeligt under det danske niveau.
“Man skal nok have lige så lidt økonomisk forståelse som den gennemsnitlige socialdemokrat for at forstå, hvorfor polakker skulle kører mange hundrede kilometer for at tanke brændstof i Danmark,” lyder den kontante melding fra Vistisen.
Debatten efterlader et billede af en regering, der holder fast i høje afgifter med henvisning til en trussel fra udenlandske chauffører, som tallene ikke kan bekræfte. Imens må de bilister, der ikke har et befordringsfradrag at støtte sig til, fortsat betale prisen ved de danske pumper.
