Redaktionen
Protest på Rømø-dæmningen skal sætte fokus på fiskernes kamp for overlevelse
Fredag samles rejefiskere, landmænd, vognmænd og lokale støtter på Rømø-dæmningen i en protest, som arrangørerne håber vil sende et klart signal til Christiansborg. Bag demonstrationen ligger en voksende frustration over nye begrænsninger af fiskeriet, som ifølge erhvervet truer eksistensgrundlaget for en hel generation af vestkystfiskere.
Mens kutterne ligger fortøjret i havnene, og fiskerne må blive på land, vokser bekymringen langs kysten. På Rømø mærkes konsekvenserne allerede, fortæller fiskerne, der oplever, at adgang til nogle af deres vigtigste fiskeområder er blevet lukket netop i den periode, hvor store dele af årets indtjening normalt hentes hjem.
I et opsigtsvækkende opråb opfordrer Rømø Fiskeriforening nu til massivt fremmøde ved demonstrationen.
“Vi finder os ikke længere i den undertrykkelse og uretfærdighed, som regeringen ruller ud over os, der rent faktisk holder hjulene i gang i det her land,” skriver fiskerne.
Fiskeriet sat på pause
Ifølge fiskerne er situationen så alvorlig, at flere fartøjer reelt er tvunget til at blive ved kajen. De peger på, at lukningen af en række traditionelle fiskepladser vest for Rømø rammer særligt hårdt.
Fiskerne vurderer, at de lukkede områder udgør en væsentlig del af deres forårsfiskeri, og flere beskriver beslutningen som et økonomisk chok.
For mange familier handler sagen ikke blot om fiskeri, men om deres levebrød.
Mange af de yngre fiskere har investeret betydelige beløb i egne fartøjer gennem lån og finansiering. Når fiskeriet pludselig begrænses, frygter de, at økonomien ikke længere hænger sammen.
“Vores unge fiskere langs hele Vestkysten er nu tvunget til at lade maskinerne stå, forlade deres skibe i havnen og gå tomhændede hjem til deres familier uden at vide, hvordan de skal betale deres afdrag,” skriver fiskerne.
Føler sig misforstået
Et af de forhold, der skaber størst frustration blandt rejefiskerne, er den måde, deres fiskeri ofte bliver beskrevet på i den offentlige debat.
Flere fiskere oplever, at der bliver sat lighedstegn mellem deres fiskeri og de store bundtrawl, som anvendes andre steder.
Det billede afviser de kategorisk.
De understreger, at hesterejefiskeriet foregår med langt lettere redskaber og på en helt anden måde end det tunge industrifiskeri, som ofte nævnes i debatten.
Ifølge fiskerne vejer deres grej maksimalt omkring 1.500 kilo, mens et traditionelt rødspættetrawl i Nordsøen kan veje op mod 10 ton.
Samtidig fremhæver de, at deres fartøjer fisker med lav hastighed og anvender gummiruller frem for tunge jernkæder på havbunden.
Derfor mener de, at offentligheden ofte får et misvisende billede af deres erhverv.
Flere fiskere peger også på, at der i debatten skabes forvirring mellem Vadehavet og fiskeriområderne i Vesterhavet.
Ifølge erhvervet foregår en væsentlig del af fiskeriet vest for Rømø i åbent hav og ikke i de særligt beskyttede områder i Vadehavet.
Henviser til forskning
Fiskerne afviser, at deres erhverv udgør en trussel mod bestanden af hesterejer.
Tværtimod henviser de til undersøgelser, som ifølge dem dokumenterer, at fiskeriet foregår inden for biologisk bæredygtige rammer.
De fremhæver blandt andet forskning fra Hamborg Universitet og Thünen-Instituttet, der ifølge fiskerne viser, at små rejer, som ikke opfylder mindstemålet, i høj grad overlever efter udsætning.
“Over 10 års uafhængig topforskning fra Hamborg Universitet og Thünen-Institut dokumenterer sort på hvidt, at vores fiskeri er i fuld biologisk balance,” skriver fiskerne i deres opråb.
Kritik af Danmarks Naturfredningsforening
En væsentlig del af kritikken rettes mod Danmarks Naturfredningsforening, som fiskerne mener har haft stor indflydelse på udviklingen.
Fiskerne oplever, at beslutninger om lukninger og begrænsninger i stigende grad bliver truffet på baggrund af politisk og juridisk pres frem for dialog med dem, der arbejder på havet hver dag.
Konflikten har udviklet sig til mere end blot en diskussion om fiskeri. For mange handler den om, hvem der bliver hørt, når beslutninger om natur og erhverv skal træffes.
I deres opråb sender fiskerne samtidig en direkte invitation til dialog.
De erkender, at fiskeriet står over for udfordringer, og at pladsen på havet bliver mindre i takt med udbygning af havvindmølleparker og nye beskyttede områder.
Derfor foreslår de selv en frivillig reduktion af den danske rejeflåde.
“Vi anerkender, at vi i dag er for mange fartøjer i Danmark til det skrumpende råderum på havet,” skriver de.
Havet bliver mindre
Fiskerne peger på, at deres erhverv gennem de seneste år har afgivet store områder til blandt andet havvindmøller, naturbeskyttelse og andre interesser.
Derfor oplever de, at det tilbageværende fiskeareal bliver stadig mindre.
På Rømø er bekymringen, at udviklingen fortsætter i et tempo, hvor traditionelle erhverv ikke længere kan overleve.
Flere lokale ser fiskeriet som en del af øens identitet på linje med havnen, færgefarten og turismen.
Hvis fiskeriet forsvinder, frygter de, at endnu et stykke af den maritime kulturarv går tabt.
Demonstration skal samle kysten
Arrangørerne forventer, at demonstrationen på Rømø-dæmningen vil samle folk langt ud over fiskeriets egne rækker.
Landmænd, vognmænd, håndværkere og lokale borgere er inviteret til at deltage.
Budskabet er, at sagen ikke kun handler om rejer, men om vilkårene for de erhverv, der skaber arbejdspladser og aktivitet uden for de største byer.
Fiskerne håber, at fredagens markering kan få politikere og myndigheder til at genoverveje beslutningerne og genoptage dialogen.
Indtil da ligger fartøjerne stille ved kaj.
Og mens sommeren nærmer sig, venter mange fiskere fortsat på svar på det spørgsmål, der fylder mest blandt dem: Hvornår får de lov til at komme på havet igen?
