Redaktionen
Et planlagt sports- og fritidscenter i Toftlund har været omstridt blandt nogle af de nærmeste beboere, men nu har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort sagen: Tønder Kommune havde ret i, at projektet ikke kræver en egentlig miljøvurdering.
Det betyder, at klagen fra tre omboende ikke fik medhold, og at kommunens afgørelse fra februar 2025 står ved magt.
Sagen handler om etableringen af et nyt sports- og fritidscenter i et område, der allerede i dag bruges til idræts- og fritidsaktiviteter. Projektet omfatter blandt andet nedrivning af en eksisterende hal og en parkeringsplads, opførelse af en ny hal, nye udendørs aktivitetsområder og etablering af en ny parkeringsplads.
For de naboer, der valgte at klage, handlede sagen især om noget meget konkret: hverdagen tæt på projektet. De frygtede, at det nye center ville sende langt mere trafik ned ad deres villavej, skabe mere støj og gøre området mindre trygt og mindre attraktivt at bo i.
Men klagenævnet vurderer, at projektet ikke vil ændre forholdene så væsentligt, at det udløser krav om en miljøvurdering.
Naboer frygtede markant mere trafik
Kernen i klagen var bekymringen for trafikken.
De tre naboer mente, at det nye projekt i praksis ville ændre adgangsforholdene til området, så en villavej ville blive belastet langt mere end i dag. De pegede blandt andet på, at en tidligere trafikvurdering viste, at næsten al trafik til hallerne hidtil er kommet fra én side, mens kun en meget lille del er kommet via villavejen. Derfor mente de, at det var misvisende, når kommunen vurderede, at trafiksituationen ikke ville ændre sig væsentligt.
Beboerne frygtede, at en vej, der i dag opleves som rolig og lokal, i praksis kunne komme til at fungere som en hovedadgang til det nye center. De pegede også på sikkerheden, blandt andet i forhold til boliger, vejens størrelse og børn i området.
Derudover henviste de til, at der også er andre planer i området, blandt andet nye boliger og en mulig børnehave, som samlet set efter deres opfattelse kunne lægge yderligere pres på trafikken.
Det var altså ikke kun selve idrætscenteret, de reagerede på, men også den samlede udvikling i området.
Støj og værditab fyldte også i klagen
Ud over trafikken pegede naboerne på, at mere kørsel uvægerligt også ville betyde mere støj.
Efter deres opfattelse tog kommunens screening ikke tilstrækkeligt højde for, hvordan mere trafik ville påvirke de omkringliggende boliger. De stillede blandt andet spørgsmål ved, om støjgrænserne reelt ville kunne overholdes, hvis trafikken steg markant.
Samtidig beskrev de en bekymring for, at boligerne i området ville falde i værdi, hvis vejen mistede sit præg af villavej og blev mere trafikeret.
Naboerne kritiserede også forløbet omkring sagen. De mente blandt andet, at de ikke var blevet hørt ordentligt i processen, og de pegede på, at kommunen på et tidspunkt havde offentliggjort forkert materiale i forbindelse med projektet.
Kommunen: Ingen væsentlig ændring i forhold til i dag
Tønder Kommune fastholdt imidlertid, at projektet ikke vil medføre så store ændringer, som klagerne frygtede.
Kommunen pegede på, at området allerede i dag bruges til sport og fritid, og at projektet derfor ligger i en sammenhæng, hvor der i forvejen er aktivitet, trafik og faciliteter. Vurderingen var, at den primære adgang til området fortsat vil være den eksisterende hovedadgang, og at villavejen ikke bliver hovedindfaldsvej til centeret.
Kommunen anerkendte, at den nye parkeringsplads kommer til at ligge sådan, at nogle trafikanter fra øst måske vil vælge en anden rute end i dag. Men det ændrede ifølge kommunen ikke ved, at projektet samlet set ikke forventes at føre til en væsentligt ændret trafiksituation.
På samme måde vurderede kommunen, at støjforholdene heller ikke ville ændre sig væsentligt. Der blev blandt andet lagt vægt på, at nogle af de mest støjende aktiviteter allerede findes i området, at hallen vil virke afskærmende, og at den nye parkeringsplads bliver etableret med græsarmering og et beplantningsbælte, som kan have en dæmpende effekt.
I anlægsfasen vil der ganske vist være mere støj, men kommunen vurderede, at det vil være midlertidigt og begrænset til dagtimerne.
Klagenævnet gav kommunen ret
Miljø- og Fødevareklagenævnet har nu vurderet sagen og er nået frem til, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse.
Nævnet lægger blandt andet vægt på, at en screening netop er en foreløbig vurdering af, om et projekt kan få væsentlige miljøpåvirkninger. I denne sag mener nævnet, at kommunen har foretaget den nødvendige vurdering og haft et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at projektet ikke er miljøvurderingspligtigt.
Særligt i forhold til trafik og støj følger nævnet kommunens linje. Ifølge afgørelsen er der ikke udsigt til en væsentlig stigning i antallet af daglige besøgende, og den primære adgang til området vil fortsat være den eksisterende hovedvej og ikke villavejen, hvor klagerne bor.
Nævnet bemærker også, at den trafikvurdering, som naboerne henviste til, ikke var lavet for det konkrete projekt, men stammede fra et tidligere lokalplanforslag, som aldrig blev vedtaget. Derfor kunne den ikke i sig selv føre til, at kommunens screening skulle tilsidesættes.
Naboerne blev heller ikke anset som parter i sagen
Et andet vigtigt punkt i sagen handlede om partshøring.
Naboerne mente, at det var kritisabelt, at de ikke havde haft mulighed for at komme til orde tidligere i processen. Men her giver klagenævnet også kommunen medhold.
Nævnet vurderer, at naboerne ikke havde en så væsentlig og individuel interesse i sagen, at de juridisk skulle betragtes som parter med krav på partshøring efter forvaltningsloven.
Det skyldes blandt andet, at nævnet ikke mener, at projektet vil påvirke dem væsentligt anderledes end den påvirkning, der allerede findes i dag som følge af områdets nuværende anvendelse til sport og fritid.
Det er en vigtig juridisk pointe i afgørelsen: Man er ikke automatisk part i en sag, bare fordi man bor tæt på et projekt. Der skal være tale om en mere særlig og væsentlig påvirkning.
Ikke alle klagepunkter kunne behandles
Klagenævnet gør samtidig klart, at en række af naboernes indsigelser slet ikke hører under den type sag, som nævnet behandler.
Det gælder blandt andet spørgsmålet om eventuelt værditab på boligerne. Her understreger nævnet, at påvirkning af en ejendoms økonomiske værdi ikke er et retligt spørgsmål, der kan prøves i denne sammenhæng.
På samme måde kunne nævnet heller ikke tage stilling til kritik af kommunens informationsmøde eller til forhold omkring lokalplan, høringsmateriale og planprocessen mere generelt. Den slags spørgsmål hører under andre regler og i nogle tilfælde under Planklagenævnet.
Det betyder, at selv om naboerne havde flere indvendinger mod hele forløbet, var det kun nogle af dem, der kunne prøves i denne konkrete klagesag.
En sag om mere end bare jura
Selv om afgørelsen endte med at falde ud til kommunens fordel, viser sagen også et klassisk spændingsfelt i lokal udvikling.
På den ene side står ønsket om at udvikle og modernisere lokale idræts- og fritidsfaciliteter. På den anden side står de borgere, som bor tæt på projekterne, og som frygter, at ændringerne vil kunne mærkes direkte i deres hverdag.
For naboerne handler det ofte ikke først og fremmest om paragraffer, men om trafik uden for vinduet, støj i haven og fornemmelsen af, at et roligt boligområde er ved at forandre karakter.
For myndighederne handler det om, hvorvidt disse bekymringer er så væsentlige og dokumenterede, at loven kræver en mere omfattende miljøvurdering.
I denne sag er konklusionen fra klagenævnet klar: Det planlagte sports- og fritidscenter i Toftlund er ikke af en karakter, som udløser det krav.
Afgørelsen er endelig administrativt
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig i det administrative system. Det betyder, at sagen ikke kan sendes videre til en anden administrativ myndighed.
Hvis afgørelsen skal udfordres yderligere, skal det ske ved domstolene, og det skal i givet fald ske inden for seks måneder.
Indtil da står kommunens vurdering fast: Projektet kan gennemføres uden en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.
Fakta om sagen
- Afgørelse: 23. april 2026
- Myndighed: Miljø- og Fødevareklagenævnet
- Sag: Klage over Tønder Kommunes afgørelse om, at et sports- og fritidscenter ikke er miljøvurderingspligtigt
- Resultat: Klagerne fik ikke medhold
- Projektet omfatter: Ny hal, nye udendørs aktivitetsområder og ny parkeringsplads
- Hovedtemaer i klagen: Trafik, støj, partshøring og offentliggørelse af materiale
- Nævnets konklusion: Projektet forventes ikke at få væsentlige miljøpåvirkninger
