Debatindlæg: Stem ikke på en plattenslager

Indsendt af Formand for Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen, Storegade 42, 6560 Sommersted. Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning

Agerskovgruppen anbefaler ikke sine landmandskolleger at stemme på samme kandidat. Vi ved jo godt, at selvom alle vi aktive bønder blev enige om at stemme på en bestemt kandidat, ville det langtfra række til et mandat i folketinget. Ikke engang et venstre-mandat, som mange åbenbart tror.

Som bønder er vi blevet en minoritet og underlagt vælgernes, folkets og flertallets luner, også når der er valg.

Alligevel synes vi, vi i demokratiets navn har et ansvar. Og vi ved godt, der er en masse spindoktorer, reklamefolk og for den sags skyld også kandidaterne selv, der af taktiske grunde søsætter uvederhæftige skrækkampagner i kampens hede for at fange vælgere. Ved dette valg er landbruget og os bønder blevet den bekvemme genstand for frygt- og skrækkampagner. Og da vi er ret få personer, tager vi og vores familier det naturligvis ret personligt.

For eksempel kastede statsminister Mette Frederiksen i en kandidat-duel sig ind i debatten med populistiske og unuancerede udsagn om sprøjteforbud, drikkevandsbeskyttelse og dyrevelfærd forleden. Tydeligvis noget, hun slet ikke havde tilstrækkelig indsigt i. Derfor kunne hun kun argumentere sit synspunkt igennem med sin spindoktors forkogte paroler og primitive narrativer.

Efterfølgende har partifællen, ministeren for området, Jeppe Bruus, i andre medier og på ganske sagligt vis reddet nogle af trådene ud og forklaret sagen langt mere nuanceret, fordi han gennem sit ministerarbejde har kendskab til virkeligheden.

I krig er sandheden det første offer, siger man. Sådan er det desværre også blevet i valgkampe. Med primitive kampagneslogans, uvederhæftige påstande med rod i undtagelser og enkeltsager, søger enkelte kandidater at skabe frygt og utryghed gennem helt urimeligt forenklede, stemningsprægede og populistiske mærkesager. Derved lider demokratiet stor skade. Verdenshistorien har vist, at farlige demagoger skabes ved at understøtte fordomme, følelser og frygt i befolkningen, for derefter at pege på sig selv som verdens frelser med løfter om at løse alle folkets kvaler, blot de stemmer på vedkommende.

Valgkampen har vist, at der er uvederhæftige demagoger på vej i flere af de politiske partier. Enten fordi partiledelsen accepterer det, eller fordi de ikke har styr på sine kandidater. Vi kan kun opfordre kolleger og alle andre til at udvise ordentlighed og respekt for det repræsentative folkestyre ved valget på tirsdag.

Stem på en værdig repræsentant – der kan være uhyggelige demagogspirer i alle partier.

  • Related Posts

    Kom tæt på dyrene og maskinerne, når der holdes Åbent Landbrug søndag

    Lokale gårde og landbrugsskole inviterer til oplevelser Når efteråret melder sin ankomst, trækker mange børnefamilier og nysgerrige borgere i gummistøvlerne for at opleve hverdagen i det moderne fødevareerhverv. På søndag…

    Tønder Skrivefestival inviterer til erindringer, litteratur og levende fortællinger

    Fra midten af september og frem til slutningen af oktober bliver Tønder fyldt med skriveglæde, litterære oplevelser og fortællinger fra både lokale og landskendte forfattere. Tønder Skrivefestival har offentliggjort årets…

    Fik du læst disse artikler?

    Kom tæt på dyrene og maskinerne, når der holdes Åbent Landbrug søndag

    Kom tæt på dyrene og maskinerne, når der holdes Åbent Landbrug søndag

    Tønder Skrivefestival inviterer til erindringer, litteratur og levende fortællinger

    Tønder Skrivefestival inviterer til erindringer, litteratur og levende fortællinger

    Nyt værktøj skal gøre det sværere at misbruge handicapparkeringskort

    Nyt værktøj skal gøre det sværere at misbruge handicapparkeringskort

    Tønder indtager national førsteplads: Næsten alle jobparate ukrainere er i arbejde

    Tønder indtager national førsteplads: Næsten alle jobparate ukrainere er i arbejde

    DN vil presse pendlere væk fra Dravedvej: Drastisk fartgrænse skal sende biltrafikken ud på rute 11

    DN vil presse pendlere væk fra Dravedvej: Drastisk fartgrænse skal sende biltrafikken ud på rute 11

    Hård modstand mod færiste i Draved Skov

    Hård modstand mod færiste i Draved Skov
    Skip to content