Debatindlæg: Et Danmark i balance – også uden for de store byer

Indsendt af Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne, MF Folketinget. Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning:

Livet uden for de store byer er noget ganske særligt. Her er naturen tæt på, fællesskaberne stærke, og der er plads til at leve et helt liv. Men for alt for mange danskere er den drøm blevet sværere at realisere.

I årevis har skiftende regeringer talt om at styrke landdistrikterne. Men virkeligheden er en anden. Arbejdspladser centraliseres, skoler lukker, busruter forsvinder, og nye afgifter rammer skævt. Det gør det ganske enkelt sværere at bo, arbejde og drive virksomhed uden for de store byer.

Når man lægger CO2-afgifter på landbrug og fiskeri, hæver dieselafgifter og indfører kilometerafgifter, rammer det ikke København – det rammer Danmark uden for byerne. Når uddannelser og statslige arbejdspladser samles i de største byer, svækkes udviklingen i resten af landet. Og når lokale skoler og dagtilbud lukker, forsvinder grundlaget for børnefamiliernes hverdag.

Konsekvenserne er tydelige: affolkning, færre arbejdspladser og lokalsamfund, der langsomt mister liv.

I Danmarksdemokraterne vil vi en anden vej. Vi vil gøre det muligt at leve et helt liv i landdistrikterne – fra barndom til alderdom. Det kræver konkrete handlinger.

Vi vil sikre bedre vilkår for erhvervslivet, stoppe skadelige afgifter og skabe flere lokale arbejdspladser. Vi vil bevare landsbyskoler, styrke dagtilbud og sikre uddannelsesmuligheder i hele landet. Vi vil investere i transport, så det er muligt at komme på arbejde og til fritidsaktiviteter – også uden bil eller med lange afstande.

Samtidig vil vi gøre det lettere at købe bolig i landdistrikterne og sikre adgang til læge, ældrepleje og et værdigt liv – uanset postnummer.

For det hele hænger sammen. Uden arbejdspladser ingen borgere. Uden borgere ingen skoler. Og uden skoler – ingen fremtid.

  • Related Posts

    SF kritiserer udtalelse om Tønder-ansatte: »Faglighed har ingen postadresse«

    Karina Lorentzen Dehnhardt kalder en tidligere SKAT-kontorchefs udtalelse om »dummere kandidater« en hån mod medarbejderne i Tønder. Hun afviser, at statslige arbejdspladser uden for storbyerne er en nødløsning. Medarbejderne i…

    Tønder Spejderne flytter årets halloween-gys til det gamle seminarium

    Det gamle seminarium på Østergade bliver i år rammen om Tønder Spejdernes årlige halloweenaktivitet. Her inviterer spejderne gæster indenfor i „Ondskabens Hotel“ fra torsdag den 29. oktober til lørdag den…

    Fik du læst disse artikler?

    SF kritiserer udtalelse om Tønder-ansatte: »Faglighed har ingen postadresse«

    SF kritiserer udtalelse om Tønder-ansatte: »Faglighed har ingen postadresse«

    Tønder Spejderne flytter årets halloween-gys til det gamle seminarium

    Tønder Spejderne flytter årets halloween-gys til det gamle seminarium

    Kæmpe fondsstøtte sikrer nyt højteknologisk udstyr til brandfolk i Løgumkloster

    Kæmpe fondsstøtte sikrer nyt højteknologisk udstyr til brandfolk i Løgumkloster

    Livet som pårørende sættes i centrum i Tønder

    Livet som pårørende sættes i centrum i Tønder

    Enjoy Resorts får Green Key-certificering efter mere end et års arbejde

    Enjoy Resorts får Green Key-certificering efter mere end et års arbejde

    Tre biler involveret i harmonikasammenstød ved Løgumkloster

    Tre biler involveret i harmonikasammenstød ved Løgumkloster
    Skip to content