Redaktionen
Der var engang, hvor bibliotekerne først og fremmest var fyldt med bøger, ro og læselys. Men sådan ser virkeligheden ikke længere ud. En ny analyse fra CEPOS viser, at folkebiblioteker over hele landet i stigende grad har udviklet sig til kulturhuse, hvor arrangementer, aktiviteter og oplevelser fylder mere end selve bogudlånet. Og ser man mod Tønder, er udviklingen både synlig og fortalt gennem mursten: Tønder Kulturhus og Schweizerhalle ligger i dag under biblioteket – ligesom Kulturskolen – og danner sammen et samlet kulturelt kraftcenter.
Ifølge CEPOS’ tal er antallet af arrangementer på landets biblioteker steget markant. I 2011 blev der afholdt knap 13.500 arrangementer. I 2024 var tallet mere end fordoblet til over 34.000. Samtidig er udlånet af trykte bøger faldet med omtrent en fjerdedel siden 2009, mens digitale udlån er vokset eksplosivt. Mange biblioteker tilbyder i dag ikke kun bøger, men også alt fra elcykler og robotstøvsugere til podcaststudier og kreative workshops.
Kulturhusrollen vokser – også i Tønder
I Tønder er biblioteket ikke blot et sted, hvor man låner bøger. Det er i stigende grad en kulturel platform, der huser alt fra musikalske oplevelser til foredrag, fællesspisninger, litteraturaftener og børneteater. Schweizerhallen bruges til store koncerter, kulturelle events og fællesskabsarrangementer, mens Kulturskolen bringer undervisning, musik og kreative aktiviteter direkte ind i det samme hus. Kombinationen har gjort biblioteket til et af kommunens vigtigste mødesteder, hvor borgere i alle aldre samles – ofte uden at en eneste bog nødvendigvis bliver lånt.
For mange borgere er denne udvikling positiv. Biblioteket bliver et levende sted med aktivitet, læring og kultur, og ikke blot en stille bygning fyldt med hylder. Men udviklingen er ikke uden debat.
CEPOS: Kerneopgaven træder i baggrunden
Underdirektør i CEPOS, Mette Dalsgaard, fremhæver, at bibliotekernes historiske kerneopgave – fri adgang til bøger og viden – risikerer at drukne i det voksende aktivitetsniveau. Hun peger på, at mange af de tilbud, bibliotekerne står for i dag, ligger tæt op ad aktiviteter, som private aktører allerede tilbyder.
Det får hende til at efterlyse en politisk diskussion: Skal bibliotekerne være kulturhuse med aktiviteter i alle hjørner, eller er der behov for at trække dem tilbage mod deres oprindelige formål?
Analysen viser også, at det især er borgere med lange videregående uddannelser, der bruger bibliotekerne. Omkring 34 procent af dem er aktive lånere – mens tallet blandt faglærte borgere kun er 12 procent. Dette rejser ifølge CEPOS spørgsmålet, om ressourcerne rammer dem, der har størst behov for dem.
Store forskelle mellem kommunerne
En anden udfordring er økonomien. CEPOS’ analyse viser, at kommunernes nettoudgifter pr. bogudlån varierer voldsomt. I nogle kommuner koster et udlån i gennemsnit 61 kroner, mens det i andre koster helt op til 233 kroner. Analysen peger på, at de kommuner, der afholder mange arrangementer og driver biblioteker som fuldtonede kulturhuse, også har de højeste udgifter pr. udlån.
I Tønder er biblioteksdriften også koblet sammen med en række kulturaktiviteter, hvilket naturligt påvirker ressourcerne. Kulturhuset, Schweizerhallen og Kulturskolen giver samlet set en bred vifte af tilbud – men de kræver samtidig investeringer i personale, teknik, vedligehold og programaktiviteter.
Hvad skal fremtidens bibliotek være?
Diskussionen om bibliotekernes retning handler i bund og grund om, hvad borgerne får mest ud af. Skal bibliotekerne i fremtiden være kulturhuse, hvor aktiviteter, fællesskab og oplevelser fylder hovedparten af kalenderen? Eller er der behov for at styrke bogudlånet, videnstilbuddet og de stillesiddende læringsrum?
I Tønder er biblioteket allerede blevet en af kommunens primære kulturmotorer, og for mange borgere fungerer det som et naturligt mødested. Men analysen fra CEPOS lægger op til, at kommuner og politikere nu må forholde sig til, hvordan balancen skal være fremadrettet.
For mens arrangementer og kulturaktiviteter trækker mange ind ad døren, stiller CEPOS spørgsmålet: Er det stadig bibliotekets kerneopgave? Og hvis ikke – hvem skal så betale for kulturhusrollen?
Debatten er langt fra slut, men én ting er sikkert: Bibliotekerne er ikke længere, hvad de var engang – hverken i Tønder eller i resten af landet.
