Sidste brev sætter punktum for 400 års posthistorie

DANMARK: Ved årsskiftet skriver PostNord sig ind i danmarkshistorien – og samtidig sig selv ud af den klassiske brevforretning. Den 30. december 2025 omdeler selskabet sit aller sidste brev i Danmark og markerer dermed afslutningen på mere end fire århundreders brevhistorie.

Det sidste brev er ikke et almindeligt forsendelse, men en direkte hilsen fra PostNord til danskerne. Brevet fungerer som både afsked og forklaring, og spiller samtidig hovedrollen i en ny landsdækkende kampagne, der markerer skiftet fra breve til pakker.

Fra fyldte postkasser til digitale beskeder

Bag beslutningen ligger en udvikling, der har været længe undervejs. I takt med at danskerne er gået over til e-Boks, e-mail og andre digitale løsninger, er mængden af fysiske breve styrtdykket. Til gengæld stiger antallet af pakker år for år, drevet af netbutikker og onlinehandel.

Fra 2026 skal PostNord derfor ikke længere omdele traditionelle breve i Danmark, men fremover koncentrere sin forretning om pakker og logistik.

– Vores sidste brev skulle ikke bare forsvinde i mængden. Vi ville bruge det én sidste gang til at tale direkte til danskerne og runde den lange brevhistorie af på en ordentlig måde, forklarer Andreas Brethvad, direktør for Kommunikation og Public Affairs i PostNord Danmark, i forbindelse med lanceringen af kampagnen i en udsendt pressemeddelelse.

En positiv fortælling om forandring

I kampagnefilmen bliver brevet læst op af skuespilleren Ellen Hillingsø, hvis stemme mange danskere kender fra tidligere PostNord-reklamer. Teksten ser tilbage på tiden, hvor breve var en fast del af hverdagen, men peger samtidig frem mod de nye måder, vi i dag holder kontakt på.

Ifølge Andreas Brethvad er målet at vise, at relationerne mellem mennesker består, selv om måden vi kommunikerer på ændrer sig: “Vi vil både give plads til det, der har været, og det, der kommer. Det sidste brev er tænkt som en positiv forandringsfortælling – et tydeligt skifte i PostNords historie, men også et lille stykke Danmarkshistorie”, siger han.

Kampagne i biografer og på skærme

Kampagnen vises i landets biografer og på sociale medier fra 22. december til 4. januar og ruller desuden på tv og streaming den 1. januar. Idé og udformning er udviklet i samarbejde med kreativ direktør James Godfrey og brandbureauet Snild.

PostNords aller sidste brev får også et liv efter omdelingen. Det bliver en del af samlingen på ENIGMA – Museum for Post, Tele og Kommunikation i København, hvor det fremover skal minde besøgende om tiden, hvor et håndskrevet brev i postkassen var hverdag – og om det øjeblik, hvor kapitel ét sluttede, og et nyt kapitel med fokus på pakker begyndte.

Related Posts

Forældre opfordres til at tjekke børnenes el-løbehjul

Tal med dit barn om reglerne og om, hvordan man færdes sikkert i trafikken Børn og unge bliver stoppet på el-løbehjul, der kan køre langt hurtigere end den tilladte grænse…

Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

Historisk interesserede kan have svært ved at få adgang til gamle aviser. Det har et medlem af Facebook-gruppen Løgumkloster Nostalgi gjort opmærksom på. Et borgerforslag vil nu give alle borgere…

Fik du læst disse artikler?

Forældre opfordres til at tjekke børnenes el-løbehjul

Forældre opfordres til at tjekke børnenes el-løbehjul

Tør du tjekke ind? Ondskabens Hotel vækkes til live i det gamle seminariums mørke kælder

Tør du tjekke ind? Ondskabens Hotel vækkes til live i det gamle seminariums mørke kælder

Støt juleudsmykningen i Tønder og vær med i lodtrækningen om præmier

Støt juleudsmykningen i Tønder og vær med i lodtrækningen om præmier

Storm og forhøjet vandstand gav travlhed: 26 anmeldelser til politiet

Storm og forhøjet vandstand gav travlhed: 26 anmeldelser til politiet

Det Blå Gymnasium inviterer til åbent hus – og viser vejen mod datamatikeruddannelsen og andre uddannelser

Det Blå Gymnasium inviterer til åbent hus – og viser vejen mod datamatikeruddannelsen og andre uddannelser

TM Tønder tromlede til sikker storsejr i Odder

TM Tønder tromlede til sikker storsejr i Odder
Skip to content