Flæskestegen vandt over silden til årets julefrokoster

Var du også mere fristet af flæskesteg end sild på julebordet i år? Så var du langt fra alene. Nye tal fra fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice peger nemlig på, at danskerne i år havde markant større appetit på kamsteg og ribbensteg, mens interessen for især kryddersild var mere afdæmpet.

Tallene stammer fra en opgørelse, som Dagrofa udsendte kort før jul på baggrund af julesalget til restauranter, caféer, hoteller, kroer, kantiner og cateringkøkkener i perioden 15. november til 15. december.

Kamsteg i fremmarch

Salget af kamsteg (svinekam/flæskesteg) til de professionelle køkkener er steget markant sammenlignet med juleperioden sidste år og lander på et indeks på 119. Også ribbensteg går frem og når op på indeks 113.

Ifølge Jacob Bangsted, kommerciel direktør i Dagrofa Foodservice, vidner tallene om en travl men positiv julemåned:

– Vi har haft en god juleperiode med generelt fremgang, men særligt kamsteg og ribbensteg skiller sig ud som rigtige højdespringere, fortæller han.

Et andet klassisk indslag, rejer, har også fået et løft og har ifølge Dagrofa oplevet en vækst på hele 61 procent i forhold til sidste år.

Snittet rødkål hitter – køkkenerne sparer tid

Tallene viser også, at mange professionelle køkkener i stigende grad griber til bekvemme løsninger.

Med mangel på hænder og travle decemberdage er efterspørgslen på færdigtilberedte og forarbejdede varer vokset. Det gælder blandt andet snittet rødkål, hvor Dagrofa Foodservice har solgt 31 procent mere end året før.

– Vi kan se, at flere køkkener forsøger at optimere tiden ved at vælge convenience-produkter, især inden for frugt og grønt. Her er snittet rødkål et tydeligt eksempel, forklarer Jacob Bangsted.

Sildene halter lidt efter

Mens flæskesteg og tilbehør har vind i sejlene, ser det mere afdæmpet ud for den traditionelle kryddersild. Her lander salget på indeks 97, altså en smule under sidste års niveau.

Karrysilden klarer sig en anelse bedre med en lille fremgang, men samlet set er det ikke sildene, der har trukket læsset i år.

– Krydder- og marinerede sild er stadig blandt de mest populære sildevarianter, men hos vores kunder er det ikke dem, der er stukket af i julesalget i år. Overordnet set er det dog stadig de klassiske retter, der dominerer den danske julescene, understreger Jacob Bangsted.

Mere gløgg og flere æbleskiver

Opgørelsen viser også, at det søde og varme tilbehør er gået frem. Både gløgg og æbleskiver er solgt cirka 10 procent mere end sidste jul til restauranter og andre professionelle køkkener.

Dermed tegner Dagrofa Foodservices tal et billede af en jul, hvor traditionerne stadig står stærkt – men hvor flæskestegen i stigende grad har fået hovedrollen på mange julefrokostborde, mens silden i noget højere grad er gledet i baggrunden.

  • Related Posts

    Forældre opfordres til at tjekke børnenes el-løbehjul

    Tal med dit barn om reglerne og om, hvordan man færdes sikkert i trafikken Børn og unge bliver stoppet på el-løbehjul, der kan køre langt hurtigere end den tilladte grænse…

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Historisk interesserede kan have svært ved at få adgang til gamle aviser. Det har et medlem af Facebook-gruppen Løgumkloster Nostalgi gjort opmærksom på. Et borgerforslag vil nu give alle borgere…

    Fik du læst disse artikler?

    Forældre opfordres til at tjekke børnenes el-løbehjul

    Forældre opfordres til at tjekke børnenes el-løbehjul

    Tør du tjekke ind? Ondskabens Hotel vækkes til live i det gamle seminariums mørke kælder

    Tør du tjekke ind? Ondskabens Hotel vækkes til live i det gamle seminariums mørke kælder

    Støt juleudsmykningen i Tønder og vær med i lodtrækningen om præmier

    Støt juleudsmykningen i Tønder og vær med i lodtrækningen om præmier

    Storm og forhøjet vandstand gav travlhed: 26 anmeldelser til politiet

    Storm og forhøjet vandstand gav travlhed: 26 anmeldelser til politiet

    Det Blå Gymnasium inviterer til åbent hus – og viser vejen mod datamatikeruddannelsen og andre uddannelser

    Det Blå Gymnasium inviterer til åbent hus – og viser vejen mod datamatikeruddannelsen og andre uddannelser

    TM Tønder tromlede til sikker storsejr i Odder

    TM Tønder tromlede til sikker storsejr i Odder
    Skip to content