Diabetesforeningen er tilbage i Tønder

Diabetesforeningen har igen fået lokal forankring i Tønder Kommune. Efter at have været nedlagt i omkring tre år, blev der den 5. november 2025 stiftet en ny lokalafdeling, som nu repræsenterer foreningens cirka 700 medlemmer i kommunen.

Den nye bestyrelse består af:

  • Formand: Søren Malchow
  • Kasserer: Lone Jensen
  • Bestyrelsesmedlemmer: Henning Brogaard og Ernst Pedersen

Ifølge Diabetesforeningen lever omkring 4.200 borgere i Tønder Kommune med diabetes eller prædiabetes – svarende til hver niende indbygger. Hele 9,7 procent har type 2-diabetes, hvor landsgennemsnittet lyder på 6,9 procent.

Desværre ser vi, at antallet af personer med diabetes fortsat stiger. Vi vil derfor arbejde med arrangementer, der støtter dem, som allerede lever med sygdommen, siger den nyvalgte formand, Søren Malchow.

Første aktiviteter ventes i 2026

Da året nærmer sig sin afslutning, forventer lokalafdelingen ikke at nå at afholde aktiviteter i 2025. Til gengæld er målet, at de første arrangementer finder sted i begyndelsen af 2026 for både medlemmer og interesserede.

Bestyrelsen har allerede fire konkrete emner, vi arbejder med. Et af dem retter sig også mod familier med børn, der har diabetes, fortæller formanden.

Med etableringen af den nye afdeling får Diabetesforeningen igen en lokal stemme i Tønder, der kan skabe netværk, støtte og oplysning for borgere ramt af eller i risiko for diabetes.

Foreningen forventer desuden at bruge lokalafdelingens Facebookside mere aktivt fremover til formidling og information: facebook.com/diabetesforeningentoender

Man kan læse mere om Diabetesforeningen på https://diabetes.dk/

På det vedlagte foto ses fra venstre: Ernst Pedersen, Henning Brogaard, Lone Jensen og Søren Malchow.

  • Related Posts

    Stilstand i pædagog-optaget vækker bekymring hos fagforbund

    De nyeste optagelsestal viser, at pædagoguddannelsen fortsat kæmper med at tiltrække nok studerende. Med blot 3.590 nye studerende på landsplan er optaget faldet en smule, hvilket får alarmklokkerne til at…

    Tønder trodser tendensen: Fremgang i sommerens studieoptag hos SEA

    Syddansk Erhvervsakademi slår dørene op for 600 nye studerende denne sommer. Selvom online-uddannelser og afdelingerne i Esbjerg og Tønder viser modstandskraft, vækker et markant dyk i Sønderborg bekymring hos ledelsen.…

    Fik du læst disse artikler?

    24-årig idømt bøder efter fund af lattergas på motorvejen

    24-årig idømt bøder efter fund af lattergas på motorvejen

    Stilstand i pædagog-optaget vækker bekymring hos fagforbund

    Stilstand i pædagog-optaget vækker bekymring hos fagforbund

    Kronprins Frederik er sejlet for sidste gang – nu venter ophugning i Esbjerg

    Kronprins Frederik er sejlet for sidste gang – nu venter ophugning i Esbjerg

    Tønder trodser tendensen: Fremgang i sommerens studieoptag hos SEA

    Tønder trodser tendensen: Fremgang i sommerens studieoptag hos SEA

    Fonden Klosterhallen vil gerne udvide med nye overnatningsmuligheder, hvor de vil bygge natursuiter og bålhytte

    Fonden Klosterhallen vil gerne udvide med nye overnatningsmuligheder, hvor de vil bygge natursuiter og bålhytte

    Gangbro og platform på vej i Mølledammen når Løgumkloster får nyt rekreativt vandprojekt

    Gangbro og platform på vej i Mølledammen når Løgumkloster får nyt rekreativt vandprojekt
    Skip to content