Rasmus Lyberth indlemmes i Folkemusikkens Hall of Fame i Tønder

Grønlands store stemme hædres ved festlig ceremoni på Hagge’s Musik Pub

Lørdag den 15. november bliver den grønlandske sanger, sangskriver og skuespiller Rasmus Lyberth officielt optaget i Folkemusikkens Hall of Fame i Tønder. Det sker ved et festarrangement på Hagge’s Musik Pub, hvor der både vil være taler og koncert med Lyberth Allstars.

Billetsalget starter den 8. oktober kl. 12.00 via tf.dk, og billetterne koster 100 kroner. Dørene åbner kl. 19.30, og koncerten begynder kl. 20.00.

En af Grønlands mest anerkendte kunstnere

Rasmus Lyberth er en af Grønlands mest elskede og anerkendte kunstnere. Siden 1970’erne har han med sin karakteristiske stemme og sine stærke tekster rørt publikum i både Grønland, Danmark og resten af verden.

Han har spillet på Tønder Festival mange gange gennem de seneste tre årtier – senest i år, hvor han deltog i sangskrivercirklen, hvor kunstnere fremførte sange på deres minoritetssprog.

Rasmus Lyberth synger primært på grønlandsk og blander folkemusik med rock, pop og traditionelle grønlandske elementer.

”Med sine selvkomponerede sange og sin fængslende stemme synger han om sit hjemlands natur og udvikling og befolkningens vilkår, så det trodser alle sprogbarrierer – uanset om han står på scenen i Royal Albert Hall i London eller et telt på Tønder Festival,”

lyder det i pressemeddelelsen fra Tønder Festival.

Han har modtaget adskillige priser for sin musik og kulturelle indsats og har repræsenteret Grønland ved internationale arrangementer – blandt andet ved Nordic Music Awards.

En del af Folkemusikkens Hall of Fame

Folkemusikkens Hall of Fame blev etableret i juni 2021 på initiativ fra Tønder Festival Fond. Formålet er at hædre udvalgte og fremtrædende kunstnere inden for dansk og international folk- og rootsmusik.

På sigt skal Hall of Fame indgå som en del af et kommende Center for Folkemusik i Tønder.

Rasmus Lyberth bliver den femte kunstner, der optages i Hall of Fame. De tidligere hædrede er Povl Dissing (2021), Niels Hausgaard (2022), Finbar Furey (2023) og Eleanor Shanley (2024).

Som en del af hæderen modtager Rasmus Lyberth et kunstværk bestående af en buste af træ og en lyrisk fortælling, skabt af forfatter og kunstner Sanne Flyvbjerg samt billedkunstner og formgiver Søren Assenholt – et makkerpar, der gennem flere år har samarbejdet med Tønder Festival.

Festarrangementet den 15. november bliver dermed både en musikalsk fejring og en hyldest til en af Nordens mest markante stemmer – og endnu et kapitel i fortællingen om Tønders stærke folkemusiktradition.

  • Related Posts

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Af hensyn til den fremtidige udvikling i Havneby på Rømø lægger Tønder Kommune nu op til at godkende det omdiskuterede kommuneplantillæg for den historiske ejendom Poppelgården. Det sker på trods…

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Efter flere års forberedelse og intense lokale diskussioner skal politikerne i Tønder Kommune nu afgøre, om planerne for Energipark Haved skal lægges frem for borgerne. Projektet er undervejs skrumpet for…

    Fik du læst disse artikler?

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner
    Skip to content