Debatindlæg: Vi bløder borgere – og det kræver handling nu

Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.  Debatindlæg indsendt af Henrik Scholz, Munkeparken 33, 6240 Løgumkloster Kommunalbestyrelseskandidat for Socialdemokratiet i Tønder

Siden kommunesammenlægningen i 2007 har Tønder Kommune oplevet en markant befolkningstilbagegang, mens andre kommuner i Sønderjylland og Danmark generelt har haft en
mere stabil eller stigende udvikling.

Valgkampen er i fuld gang, og læserbreve og Facebook-opslag flyder over med holdninger til vedvarende energi, plejehjem og gratis busser. Det er vigtige emner, ja – men de overskygger en langt mere grundlæggende udfordring: Tønder Kommune mister borgere, og vi gør alt for lidt for at vende udviklingen.

Siden kommunesammenlægningen i 2007 har Tønder oplevet en vedvarende befolkningstilbagegang. I 2020 var der registreret 37.366 indbyggere – et fald på omkring 12 % siden starten af 2000’erne. Det skyldes primært fødselsunderskud og nettofraflytning. Mange peger på demografien og bemærker, at andre sønderjyske kommuner står med samme problem. Men tallene fortæller en anden historie.

Over de seneste ti år har Haderslev, Sønderborg og Tønder hver mistet mellem 1.000 og 2.000 borgere. Men ser man på udgangspunktet, bliver forskellen tydelig: – Tønder har mistet 2.000 ud af 37.000 – Sønderborg 2.000 ud af 76.000 – Haderslev 1.000 ud af 56.000

Med andre ord: Vi bløder borgere i langt højere grad end vores nabokommuner. Hvis vi vil vende udviklingen, skal vi turde prioritere det, der skaber liv. Det starter med børnefamilierne – de er livsnerven i ethvert lokalsamfund. Derfor skal vi investere i stærke skoler, daginstitutioner og erhvervsuddannelser. Vi skal styrke samarbejdet mellem uddannelser og lokale virksomheder, så unge får adgang til solide lærlingepladser og reelle karrieremuligheder. Kun gennem tæt dialog sikrer vi, at uddannelserne matcher de kompetencer, der efterspørges.

Det er afgørende, at vores unge ser Tønder som mere end deres barndomshjem – som et sted, hvor de kan leve, arbejde og blive boende.

Valgkampen bør ikke kun handle om vindmøller og plejehjem. Den bør handle om, hvordan vi skaber en kommune, der vokser.