Tønder Skrivefestival klar med litteratur-happening i gågaden

TØNDER: Litteraturen rykker ud i bybilledet, når Tønder Skrivefestival endnu en gang folder sig ud som en del af Tønder Kulturdage.

Allerede onsdag den 1. oktober kl. 10.00 kan borgere og besøgende opleve en ganske særlig happening i Tønders gågade under overskriften “Litteratur bevæger”.

Forfatterspirer indtager gågaden

Elever fra Tønder Gymnasium, der deltager i undervisningsforløbet “Kreativ skrivning”, og deltagerne fra festivalens skriveworkshop den 27. september, fylder gaderne med ord og tekster.

Happeningen starter foran Bog & Idé på Storegade 5, hvor de unge forfatterspirer læser deres tekster op. Derefter bevæger et litteraturoptog sig gennem gågaden, mens teksterne hænges op i træerne, så forbipasserende kan lade sig inspirere.

Formålet er at vise, at alle mennesker rummer en indre kreativitet, der kan vækkes og udfoldes – og at litteratur kan være lige så levende som musik eller teater.

Danmarks ældste skrivefestival

Tønder Skrivefestival er Danmarks første og ældste skrivefestival, opstået i 2024 som et alternativ til de mange litteraturfestivaler, der findes landet over. I stedet for blot at lytte til forfattere er fokus her, at deltagerne selv skriver og læser deres tekster højt.

Festivalen afholdes i år fra den 27. september til 8. oktober under Kulturdagenes tema “Bevægelse”. Programmet byder på alt fra skriveworkshops og foredrag til litterære happenings og musikalske indslag.

Et varieret program

Blandt højdepunkterne finder man:

  • To gratis skriveworkshops for voksne – én i kreativ skrivning på Tønder Kulturskole og én i black-out-poetry på Løgumkloster Højskole.
  • En litterær byvandring i Tønder, hvor oplæsning af nyskrevne tekster flettes ind i turen gennem byen.
  • Et foredrag med oversætter og Tønderdreng Silas Blume Smidt, der sammen med Folkeuniversitetet stiller skarpt på oversættelsens kunst og spørgsmålet: “Hvad sker der, når kunstig intelligens oversætter skønlitteratur?”
  • En afsluttende Open Mic-aften på Hagge’s, hvor forfatterspirer og gæster kan læse egne tekster op, akkompagneret af musik fra et ungt band fra Aabenraa.

Fællesskab om det skrevne ord

Festivalen er et samarbejde mellem Tønder Kulturskole, Tønder Gymnasium, Tønder Kommunes Biblioteker, Deutsche Bücherei Tondern samt Michael Longerich og Lotte Gotthardsen.

– “Vi vil gerne vise, at litteratur ikke er noget fjernt, men noget alle kan tage del i. Når elever, borgere og forfatterspirer deler deres ord, bliver litteraturen levende midt i byens rum,” lyder det fra styregruppen.

Hele programmet kan findes på Tønder Kulturskoles hjemmeside under Det Sker samt på Tønder Kommunes Bibliotekers hjemmeside.

  • Lene Hansen

    Related Posts

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Nybolig Tønder har forlænget sit sponsorat med TM Tønder frem til 2029. Samtidig har ejendomsmæglerfirmaet ansat klubbens venstrefløj Magnus Sadova i et deltidsjob, der kan kombineres med håndboldtræningen. Aftalen gør…

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Fagchef i Tønder Kommune, Lars-Erik Skydsbjerg, har valgt at trække sig fra posten som storkredsformand for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds. Det erfarer TønderNYT på baggrund af en intern mail udsendt…

    Fik du læst disse artikler?

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Millionkrav truer lokale fjernvarmekunder i Tønder Kommune efter ulovligt kartelsamarbejde

    Millionkrav truer lokale fjernvarmekunder i Tønder Kommune efter ulovligt kartelsamarbejde

    Avisleder: En mulighed for Vandkantsdanmark

    Avisleder: En mulighed for Vandkantsdanmark

    SPAR kører danskerne gratis hjem til jul for tiende gang

    SPAR kører danskerne gratis hjem til jul for tiende gang

    Hans Otto Sørensen retter kritik mod den grønne trepart: Nye regler gør det svært at følge med fagligt

    Hans Otto Sørensen retter kritik mod den grønne trepart: Nye regler gør det svært at følge med fagligt
    Skip to content