Festivalstemning på Skibbroen – musik, hygge og fest i uge 35

Det er ikke kun på den store festivalsplads, at der er lagt op til musik og fest under Tønder Festival.

Også på Skibbroen i Tønder summer det af liv, når baren og spillestedet traditionen tro byder indenfor – og i år med endnu flere oplevelser både ude og inde.

Udvidet festivalområde ved Skibbroen

Filip fra baren på Skibbroen fortæller til TønderNYT, at rammerne i år bliver større end nogensinde:

”Vi har udvidet det store telt bagved, og samtidig fester vi også ude foran bygningen. Det bliver masser af lækker musik og en helt særlig stemning,” siger han.

Med andre ord bliver Skibbroen et samlingspunkt for både lokale og festivalgæster, der ønsker at opleve musik, hygge og fællesskab i mere intime rammer end på selve festivalpladsen.

Gratis eftermiddagskoncerter foran Skibbroen

Allerede fra onsdag til fredag kan man opleve gratis eftermiddagskoncerter på den nye plads foran Skibbroen. Her spilles der hver dag fra kl. 12 til 16 (fredag 12-15), og programmet byder blandt andet på Modsat, Mikkel Ørligur og Charlotte Mai Band.

Samtidig vil der være både ølvogne og madboder foran Skibbroen, så publikum kan nyde en kold fadøl eller en bid mad, mens musikken spiller.

Festen fortsætter inde på Skibbroen

Når eftermiddagskoncerterne slutter, er det langt fra slut. Tværtimod så bliver der festet ndenfor i Skibbroens telt og bar, hvor musikprogrammet strækker sig helt til de lyse morgentimer. Udenfor på Skibbroen vil der også være mulighed for at nyde drikkevarer.

Indenfor byder blandt andet på Projekt X, OS3, Seebach Jam, Susie (hende som også spillede med Leo, red.) og Drengene, Nicki Jack Electric Duo, Banditterne – og store navne som DJämes Braun og Wafande. DJ Morten sørger for dansegulvet hver aften og nat.

Programhøjdepunkter

  • Onsdag 27. august: Projekt X, Bodega Duoen og DJ Morten
  • Torsdag 28. august: Martin von Seelen, OS3 og DJ Morten
  • Fredag 29. august: Hawkeye & Hoe, Projekt X, Seebach Jam, DJ Morten og DJämes Braun
  • Lørdag 30. august: Brunch (særskilt billet), OS3, sækkepibemusik, Susie og Drengene, Nicki Jack Electric Duo, Banditterne, DJ Morten – og ikke mindst Wafande

Billetter og adgang

Der er fri entré onsdag, men herefter kræves billet eller armbånd for at komme ind til aftenarrangementerne. Man kan købe både dagsbilletter og weekendarmbånd via Ticketmaster. Weekendarmbåndet koster 250 kroner og giver adgang til hele programmet, fortæller Filip videre.

Billetter: ticketmaster.dk

Musik, fællesskab og festivalstemning

Med et program spækket med både lokale og landskendte navne, gratis eftermiddagsmusik foran Skibbroen og festlige nætter i teltet, er der lagt op til fire dage med intens festivalstemning midt i byen.

”Vi glæder os til at se både gamle og nye gæster – det bliver en festivaluge, man ikke glemmer,” siger Filip fra Skibbroen.

  • Related Posts

    Tønder Kommune lancerer ny Kulturkalender – samler alle lokale oplevelser ét sted

    Tønder Kommune tager nu et stort skridt for at gøre det lettere for både borgere og besøgende at finde spændende kulturelle oplevelser i området. Med en ny, digital Kulturkalender samles…

    Politiet og Offerrådgivningen til stede i Skærbæk efter tragisk færdselsuheld

    Syd- og Sønderjyllands Politi har mandag været til stede i Skærbæk efter det alvorlige færdselsuheld lørdag nat syd for byen, hvor to unge mænd mistede livet. En 15-årig og en…

    Fik du læst disse artikler?

    Tønder Kommune lancerer ny Kulturkalender – samler alle lokale oplevelser ét sted

    Tønder Kommune lancerer ny Kulturkalender – samler alle lokale oplevelser ét sted

    Politiet og Offerrådgivningen til stede i Skærbæk efter tragisk færdselsuheld

    Politiet og Offerrådgivningen til stede i Skærbæk efter tragisk færdselsuheld

    Endelig identifikation af knogler fundet på Rømø: Tysk statsborger bekræftet

    Endelig identifikation af knogler fundet på Rømø: Tysk statsborger bekræftet

    TM Tønder henter erfaren målmand fra Skive FH

    TM Tønder henter erfaren målmand fra Skive FH

    Alvorligt færdselsuheld på Tøndervej syd for Skærbæk: To unge omkomne

    Alvorligt færdselsuheld på Tøndervej syd for Skærbæk: To unge omkomne

    Familieværkstedet i Tønder: Fem års indsats giver positive resultater for familierne

    Familieværkstedet i Tønder: Fem års indsats giver positive resultater for familierne
    Skip to content