Hvem bestemmer over Tønders grønne fremtid?

Har en privat tænketank overtaget ledelsen af kommunens klimapolitik – med kommunalbestyrelsens stiltiende accept

Det står blot nævnt i nogle få linjer i et kommunalreferat fra den 25. august 2021. Men bag de teknokratiske formuleringer gemmer sig en politisk beslutning med vidtrækkende konsekvenser: Tønder Kommune har overladt ledelsen af sin klimapolitik til den private, fondsstøttede tænketank CONCITO.

Det sker som led i et klimaprojekt, hvor Tønder Kommune får “klimafaglig bistand”, “1:1 vejledning” og strategisk sparring i overensstemmelse med den globale metode Climate Action Planning Framework (CAPF). CONCITO er ikke blot rådgiver – de fungerer som overordnet projektleder for kommunens grønne omstilling.

i referatet står der videre fra samme kommunalbestyrelsesmøde “I forbindelse med tilmelding skal kommunen sende en ansøgning, der bl.a. skal forholde sig til kommunens situation, den nødvendige indsats samt villigheden til at afsætte medarbejderressourcer. Kommuner, der deltager, forventes at være villige til at indgå i et forpligtende samarbejde og til at forankre projektet politisk såvel som i den administrative topledelse.”

Men hvem bestemmer så – egentlig?

Når klimapolitik bliver til klimastyring udefra

Projektet er sat i gang for at hjælpe Tønder med at leve op til nationale og globale klimamål – herunder ambitionen om et klimaneutralt Danmark. Men samtidig forpligter det kommunen til at afsætte medarbejderressourcer, forankre arbejdet politisk og administrativt – og i praksis følge en ramme, der er udviklet uden for kommunen.

Det lyder harmløst. Men i realiteten betyder det, at Tønder overlader sin suverænitet på klimaområdet til en ekstern aktør.

Et demokratisk problem?

Hvordan er det muligt, at en privat tænketank, som ikke er valgt af borgerne, nu sidder for bordenden, når kommunens klimapolitik skal formes og styres?

Der står intet om lokale borgermøder, folkelig debat eller alternative veje i referatet. Kommunalbestyrelsen blev orienteret – og besluttede at gå med – men hvor mange politikere har egentlig bemærket, hvad de sagde ja til? Har de overhovedet forstået, at beslutningsretten på klimaområdet nu reelt er placeret hos en fondsstøttet organisation uden lokal forankring?

Det er ikke blot rådgivning – det er strategisk ledelse udefra, med direkte indflydelse på kommunens langsigtede valg på områder som energi, arealanvendelse, byggeri og transport.

Velux Fonden: Økonomisk bagmand for klimakursen

CONCITO er i offentligheden kendt som “Danmarks grønne tænketank”. Men bag den står Velux Fonden, der har doneret et trecifret millionbeløb til organisationens arbejde. Velux er desuden medlem af WeF (World Economic Forum), der arbejder globalt for grøn omstilling – men ikke nødvendigvis med blik for lokale hensyn, realiteter eller demokratiske processer.

Spørgsmålet er, om Tønders borgere og folkevalgte har været bevidste om, at klimapolitikken i kommunen nu formes og styres af kræfter, der reelt ikke kan stilles til ansvar lokalt?

Er Tønder ved at blive et klimaforsøgslaboratorium for fonde og tænketanke?

Det lokale selvstyre – fundamentet i det danske kommunale demokrati – er netop, at kommunerne har retten og pligten til at forme deres egen politik. Men hvis målet helliger midlet, og hvis ønsket om klimahandling betyder, at man uden debat overlader beslutningsmagten til fonde og eksperter, så er vi ude i en afgivelse af suverænitet, som bør kalde på debat – ikke stilhed.

Har borgerne i Tønder Kommune nogensinde fået muligheden for at tage stilling til, hvem der skal bestemme over deres grønne fremtid? Og hvor efterlader det de lokalpolitikere, som troede, det var dem, der satte retningen?

Fakta:

  • CAPF (Climate Action Planning Framework) er udviklet til storbyer som del af C40-netværket. Værktøjet er globalt og ikke nødvendigvis tilpasset små landkommuners virkelighed.
  • Tønder Kommune indtrådte i projektet i 2021 og forpligtede sig til at afsætte medarbejderressourcer samt politisk og administrativ opbakning.
  • CONCITO er tænketanken bag – og samtidig overordnet projektleder. De er ikke folkevalgte og ikke lokalt forankrede.
  • Velux Fonden, en del af den globale WEF-struktur, er den væsentligste økonomiske støttebagmand bag CONCITO.
  • Lene Hansen

    Related Posts

    Rentechok rammer Nordsjælland: I Tønder går 99,8 procent fri for regeringens skatteloft

    Et nyt loft over rentefradraget vil gøre ondt på landets største låntagere, men i det sønderjyske er konsekvenserne til at overse. I Tønder Kommune er det blot 60 personer, der…

    Fremtidens skoler i Tønder: Ni temaer skal sætte retning for analyse

    Små eller store skoler, tryggere overgange og transport af fagfolk frem for børn. Et oplæg til arbejdet med fremtidens skoler og dagtilbud i Tønder Kommune samler en lang række spørgsmål…

    Fik du læst disse artikler?

    Rentechok rammer Nordsjælland: I Tønder går 99,8 procent fri for regeringens skatteloft

    Rentechok rammer Nordsjælland: I Tønder går 99,8 procent fri for regeringens skatteloft

    Fremtidens skoler i Tønder: Ni temaer skal sætte retning for analyse

    Fremtidens skoler i Tønder: Ni temaer skal sætte retning for analyse

    Tidlig indsats mod ordblindhed på dagsordenen

    Tidlig indsats mod ordblindhed på dagsordenen

    Ny aftale kan sænke varmeregningen i Rejsby med 600.000 kr. årligt – men hvor uvildig er pressemeddelelsen?

    Ny aftale kan sænke varmeregningen i Rejsby med 600.000 kr. årligt – men hvor uvildig er pressemeddelelsen?

    Naboer råber op mod kæmpevindmøller ved Haved: Frygter for nærområdet og Vadehavet

    Naboer råber op mod kæmpevindmøller ved Haved: Frygter for nærområdet og Vadehavet

    En hoppende hilsen til boligkøbere: home Tønder indfører ny tradition med lokale Hoptimister

    En hoppende hilsen til boligkøbere: home Tønder indfører ny tradition med lokale Hoptimister
    Skip to content