Redaktionen
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) kaster lys over forskellene i arbejdslivets længde afhængig af uddannelse – og den viser, at faglærte mænd og mænd med korte uddannelser i gennemsnit arbejder længst.
Akademikere træder senere ind på arbejdsmarkedet, og det giver mærkbare forskelle over et helt arbejdsliv.
Næsten 45 års arbejde i gennemsnit
Analysen, som bygger på data fra Danmarks Statistik, viser, at faglærte mænd og mænd med korte videregående uddannelser har de længste arbejdsliv – med op mod 45 fuldtidsår i beskæftigelse. Til sammenligning ligger tallet for mænd med mellemlang eller lang videregående uddannelse på 42,3 år.
“I debatten hører vi ofte, at akademikere bliver længst på arbejdsmarkedet. Men den samlede arbejdslængde er faktisk væsentligt længere for faglærte og personer med kortere uddannelser. De starter tidligere – og det tæller,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i AE.
Overraskende: Ufaglærte mænd med superlange arbejdsliv
Selvom ufaglærte generelt har kortere tid i arbejde, gemmer der sig store variationer i gruppen. Mens gennemsnittet for en ufaglært mand er 34,5 år, viser analysen, at hver fjerde ufaglærte mand arbejder 48 år eller mere – altså længere end mange akademikere.
“Et betydeligt mindretal blandt ufaglærte mænd har meget lange og stabile arbejdsliv. Det er vigtigt ikke at overse denne gruppe, når vi taler om beskæftigelse og tilbagetrækning,” understreger Rasmus Lindø Kaslund.
Kvinder arbejder generelt kortere – men variationerne er store
For kvinder tegner sig et andet billede:
- Faglærte kvinder arbejder i gennemsnit 38,1 år
- Ufaglærte kvinder: kun 23,8 år
- Kvinder med kort videregående uddannelse (KVU): 40,4 år
Kvinder rammes oftere af perioder uden beskæftigelse, især ufaglærte, der i gennemsnit har 14,5 år uden for arbejdsmarkedet inden de fylder 50. Det øger også risikoen for tidlig tilbagetrækning, fx via førtidspension.
Store forskelle afhængig af uddannelse og køn
| Uddannelsesniveau | Mænd | Kvinder | Samlet gennemsnit |
|---|---|---|---|
| Ufaglært | 34,5 år | 23,8 år | 29,7 år |
| Faglært | 44,9 år | 38,1 år | 41,8 år |
| Kort videregående (KVU) | 44,6 år | 40,4 år | 43,0 år |
| Mellemlang videregående (MVU) | 42,3 år | 37,5 år | 39,0 år |
| Lang videregående (LVU) | 42,3 år | 38,2 år | 40,5 år |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, 2025
Akademikere starter sent – og bliver længere
Selvom akademikere typisk bliver længere på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, kommer de meget senere i gang. Det reducerer det samlede antal år i beskæftigelse.
“Der er en tendens til at overvurdere akademikernes bidrag i arbejdstid, fordi man fokuserer på deres senere pension. Men mange faglærte når at arbejde mange flere år, fordi de starter tidligere og har stabile forløb,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Analyse: Skal arbejdsmarkedet reformeres?
Analysen aktualiserer debatten om tilbagetrækningsalder og arbejdsmarkedspolitik. AE foreslår, at politiske reformer i højere grad bør tage højde for, hvornår folk træder ind på arbejdsmarkedet, ikke kun hvornår de går på pension.
Læs hele analysen hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
www.ae.dk/analyse/2025-07-faglaerte-maend-har-de-laengste-arbejdsliv
