Tre mænd løsladt efter voldeligt slagsmål i Tønder – politiet sætter ind med tryghedspatrulje

Mandag morgen blev tre mænd anholdt efter et voldsomt slagsmål på Kongevej i Tønder, hvor en 23-årig mand kom alvorligt til skade. Allerede samme dag blev de dog løsladt igen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ingen grund til varetægtsfængsling

Efterforskningen er stadig i gang, men ifølge politiet vurderede anklagemyndigheden, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fremstille de tre i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. De er dog fortsat sigtede for grov vold i sagen, som ifølge politiet drejede sig om et internt opgør mellem de involverede.

Gerningsstedet blev grundigt undersøgt ved dagens politiaktion.

Tryghedspatrulje i Tønder tirsdag

Som reaktion på episoden vil nærbetjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi være synligt til stede i området omkring Kongevej tirsdag formiddag. Mellem klokken 10.00 og 12.00 vil betjente patruljere i området – også på cykel.

Politiet oplyser, at borgerne er velkomne til at tage kontakt til betjentene, hvis de har spørgsmål til politiets tilstedeværelse eller ønsker at drøfte utryghed i området.

Politiet har sent mandag aften oplyst overfor TønderNYT, at det er kun cyklende politi som vil være til stede på Kongevej tirsdag mellem 10-12, og at den mobile politistation ikke er planlagt at den også kommer til stede der.

Politiet efterlyser vidner

Politiet søger fortsat vidner i sagen og opfordrer alle, der har set noget i forbindelse med slagsmålet mandag morgen, til at kontakte Politiets Servicecenter på 114 – eller henvende sig direkte til nærbetjentene under tirsdagens tryghedspatrulje.

  • Related Posts

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Intens koncertoplevelse i det lokale natteliv, når Tønder får lørdag aften besøg af et af landets mest markante og omtalte livenavne, når baren og natklubben Skibbroen danner rammen om en…

    Turister handler for 1,26 milliarder kroner i Tønders butikker

    Detailhandlen i Tønder Kommune oplever massiv opbakning fra turister. På to år er turisternes forbrug i de lokale forretninger steget med 351 millioner kroner til over 1,25 milliarder kroner, viser…

    Fik du læst disse artikler?

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Turister handler for 1,26 milliarder kroner i Tønders butikker

    Turister handler for 1,26 milliarder kroner i Tønders butikker

    Tønder tager regional vækstførertrøje i turismeforbrug

    Tønder tager regional vækstførertrøje i turismeforbrug

    Endnu en musikfestival “Musik i Marsken” ser dagens lys i Tønder Kommune

    Endnu en musikfestival “Musik i Marsken” ser dagens lys i Tønder Kommune

    Kæmpe scoop til Tønder: International countrystjerne topper nyt stærkt felt

    Kæmpe scoop til Tønder: International countrystjerne topper nyt stærkt felt

    Danske favoritter og sjælden genforening indtager Tønder Festival

    Danske favoritter og sjælden genforening indtager Tønder Festival
    Skip to content