Redaktionen
Opdatering den 13. januar kl 01.18:
Hvordan står det politisk i Tønder har vi kikket på. Der kan være flere nye partier på vej.
Den 18. november 2025 skal danskerne til valgurnen igen. Her skal det vælges repræsentanter til kommunalbestyrelserne og regionalrådene.
Inden da er der nogle dark horses som kan ændre opstillingen af kandidaterne. Dem kommer vi tilbage til i en senere artikel.
31 pladser skal der kæmpes om både til kommunalbestyrelsen i Tønder, men og til Regionsrådet
Der skal skæres små 25% af pladserne væk i regionsrådet for Syddanmark. Her går man fra 41 til 31 pladser. Derfor bliver der stor kamp om pladserne til hvem der kommer til at sidde i det nye regionsråd.
Blandt andet har Venstre taget konsekvensen af dette, så de enkelte kredse nu kun må opstille en kandidat til deres liste.
I Tønder kredsen har Venstre valgt at pege på Mette Bossen Linnet. Hun sidder i dag i Regionsrådet for Venstre hvor hun dels er gruppeformand og formand for psykiatri udvalget. Hun er rimelig sikker på genvalg.
Socialdemokratiet i Tønder har også valgt deres kandidat. Det er den forholdsvis ukendte Alina Racila, som de forsøger at få valgt.
Fra SF fortæller Bjarne Lund Henneberg, at han udover at stille op til kommunalbestyrelsen også stiller op til regionrådsvalget.
Vil de lokale borgerlister, som Borgerlisten og Tønderlisten, selv stille op eller vil de gå ud og anbefale at stemme på andre partier.
Her kommer Tønderlisten til at stå i et paradoks. De fleste af dem, som i dag er valgt på et Tønderliste mandat, er gamle Venstre folk. Vil de så vælge at anbefale deres vælgere at de til Regionrådsvalget at de skal stemme på den lokale Venstre kandidat eller vælger de at anbefale deres vælgere at til regionrådsvalget at de stemmer på en kandidat der stiller op for Moderaterne. Både Lars-Erik Skydsbjerg og Henrik Frandsen var med til etableringen af Tønderlisten. I dag er begge aktive hos Moderaterne.
Hvilke partier kan så forventes at opstille til kv25 i Tønder kommune?
I Tønder kan der komme til at ske en del rokeringer og der er ingen klare favoritter til at sætte sig for bordenden efter valget.
For vælgerne kan det blive en lang liste de får udleveret, når de skal i valgboksen den 18. november 2025.
Udover de nuværende partier i kommunalbestyrelsen ventes der også partier som Enhedslisten, Alternativet samt Danmarksdemokraterne, Moderaterne og muligvis hvis Borgerpartiet – Lars Boje Mathiesen får deres partiorganisation på plads også, at de vil opstille.
Borgerpartiet kæmper med tiden
Kort før jul den 17. december 24 nåede danmarks nyeste parti Borgerpartiet – Lars Boje Mathiesen at indsamle de magiske 20.195 vælgererklæringer, så de kan opstille til Folketinget. Men det er ikke kun til Folketinget det unge parti vil. De vil også ind i kommunerne at sidde
Borgerpartiet ved endnu ikke om de når at have deres lokale partiorganisation på plads inden den 18. november. Det fortæller medgrundlægger af Borgerpartiet Erik Guldager til TønderNyt.
Partiet sætter som udgangspunkt i deres partiprogram spørgsmålstegn ved de etablerede partiers beslutninger.
Selvom Borgerpartiet er meget ungt og lige har indsamlet deres nødvendige 20.195 vælgererklæringer, så sidder partiet allerede i Folketinget, da deres formand og stifter Lars Boje Mathiesen allerede nu sidder som løsgænger i Folketinget, efter han blev ekskluderet af Nye Borgerlige.
Nye Borgerlige forventes ude
Ved sidste kommunalvalg i november 21 havde Nye Borgerlige en velfungerende lokalafdeling og havde også medlemmer i Folketinget. Partiet gik i opløsning, da deres medstifter Pernille Vermund slap tøjlerne og gik over i Liberal alliance.
Partiet skulle derfor ud og samle vælgererklæringer. Men det kniber meget med at få indsamlet disse. Ved et opslag på vaelgererklaetinger.dk så kan man se at partiet har langt op til den magiske grænse på de 20.195 erklæringer. Partiet har i skrivende stund blot 1.440 vælgererklæringer.
Nye Borgerlige har ifølge deres webside en lokalafdeling for Aabenraa / Tønder. Men Tønder området ser ud til at være helt nede. Derfor forventes det hellere ikke at partiet vil være at se på den lange liste over partier og kandidater, som vælgerne skal tage stilling til i november hvem de ønsker skal sidde i den nye kommunalbestyrelse.
Moderaterne arbejder på etablering af lokale partiafdelinger
Som vi tidligere har skrevet, så har Moderaterne på deres webside anført, at der arbejdes på en kommunekredsforening. Der går også forlydende om at der er flere fra den nuværende kommunalbestyrelse ønsker at flytte deres partimedlemskab til Moderaterne. Men der er endnu ikke meldt noget ud officielt.
Her står Moderaternes formand for sydjyllands storkreds Lars Erik Skydsbjerg med ben i to lejre. Han var med ved etableringen af Tønderlisten, hvor han tog Tønderlistens webdomainenavn ned. Dette skabte noget tumult, da flere ikke mente at en ledende embedsmand i kommunen kunne gøre dette samtidig med at være ansat i den pågældende stilling. Men hvor meget pres vil han så lægge på Tønderlisten, så dette parti ikke kommer ud med et dårligt valgresultat ved man ikke.
Tønderlisten under pres
Det nye parti Tønderlisten ved sidste kommunalvalg i november 2021 kom ind med 9 mandater grundet et flot valg af den tidligere borgmester Henrik Frandsen. Han trak mange med ind i kommunalbestyrelsen, så partiet blev den absolut største gruppe i kommunalbestyrelsen.
Tønderlisten vil ved det nye kommunalvalg komme under pres med hvor mange mandater de kommer ind med. Partiet forventes at tabe en del af deres mandater.
De nuværende medlemmer af kommunalbestyrelsen er meget usynlige udadtil. Partiet har også formandsposter i Børn og ungeudvalget med Karen Inger Refslund Andersen i spidsen og arbejdsmarkedsudvalget med Bo Jessen som formand.
Borgerlisten under pres
Der andet lokale parti Borgerlisten, er bygget op om Thomas Ørting Jørgensen. Han har endnu ikke meldt ud om han genopstiller. Siden sidste valgdag i 2021 har partistifteren fået arbejde i Tyskland.
Samtidig kan det forventes, at nogle fra Borgerlisten vil orientere sig over mod Moderaterne.
Enhedslisten vil i Kommunalbestyrelsen igen
indstil sidste kommunalvalg i november 21 havde Enhedslisten Holger Petersen, Møgeltønder, som medlem af kommunalbestyrelsen. Men han genopstillede ikke og deres nye spidskandidat Claus Højgaard opnåede ikke valg ved KV21. Claus Højgaard har siden meldt sig ud af Enhedslisten.
Enhedslisten har i 2024 offentligt meldt ud at deres spidskandidat bliver Balzer Andersen. Allerede nu har partiets spidskandidat forsøgt at markere sig på forskellige emner. Blandt andet et spørgsmål til den nuværende borgmester Jørgen Popp Petersen om permakultur.
Danmarksdemokraterne melder officielt ud i januar 25 at de etablere lokale partiforeninger
Hos Dannarksdemokraterne vil man efter det Tøndernyt erfarer gå ud offentligt i januar eller februar for at meddele at man også opstiller i kommunerne til kv25.
Partiet har allerede lokale folk, som er igang med at skabe grundlaget for lokalforening.
Vi kikker i en senere artikel på hvem står så med de bedste kort til at blive borgmester. Der er tre borgmesterkandidater, som skilder sig ud.
SF – en mulig vinder ved årets kommunalvalg
En mulig vinder ved årets kommunalvalg er SF. Her har partiets repræsentant i den nuværende kommunalbestyrelse Bjarne Lund Henneberg haft flere sager, hvor han har kæmpet mere eller mindre alene på sager, som har befolkningens interesse.
Dog er Bjarne Lund Henneberg, involveret i den såkaldte VE-skandale, da han sidder i KVU udvalget. Netop dette KVU udvalg har haft, ifølge flere navngivne VE-udviklere, presset flere Vedvarende Energiudviklere til at skulle indgå en aftale med dem om at betale et beløb til foreningen “Bæredygtigt Fremtid”.
En af VE-udviklerne har efterfølgende afgivet tilsagn om at donere en vindmølle til ca 60-80 mio kroner mod at de har fået flere projekter end de 4 officielt de har fået tilsagn om at de kommer igennem politisk nu.
Lige nu ligger en sag i Ankestyrelsen, hvor VE-skandalen skal afgøres om det er ulovligt det der er foretaget ved udpegningen af de 12 VE-projekter, som kom igennem nåleøjet. De udviklere der ikke ville være med til at betale til “Bæredygtig fremtid” kom ikke igennem nåleøjet.
Men samtidig kan SF høste stemmer fra Socialdemokratiet, der står svagt på landsbasis. Vil dette også komme til at skinne igennem på kommunalplan, så kan partiet sandsynligvis fordobbel sit mandattal i kommunalbestyrelsen.
DF – vil den nye spidskandidat kunne trække flere stemmer til partiet?
Hos Dansk Folkeparti var det lige før og næsten ved sidste kommunalvalg, hvor man blot manglede 7 stemmer i fortsat at være repræsenteret i Kommunalbestyrelsen. Sidste gang havde man Jan Voss Hansen, der var formand for arbejdsmarkedsudvalget, som spidskandidat. Men han blev ikke valgt ind, da der var uro i den lokale partiforening, som gjorde at partiet ikke fik så mange stemmer. Jan Voss Hansen kom ind som fik 25. fleste stemmer ved KV21 valget i november 2021. Uroen er nu bilagt, og der er kommet ny bestyrelse og en ny spidskandidat.
Som ny spidskandidat har DF nu Allan Svendsen, der sidste gang blev valgt ind for Nye Borgerlige, men skiftede senerehen til DF, efter at Nye Borgerlige smeltede sammen.
Allan Svendsen har haft flere markante mærkesager, hvor han især er blevet kendt på sin markante modstand mod den måde udvægelsen af de 12 VE.-projekter er foregået.
Vil denne vedholdende modstand, hvor Allan Svendsen flere gange har følt sig mobbet af de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, bringe flere stemmer til DF. Det vil valget vise, om befolkningen støtter hans modstand mod det, der foregået. Vil det betyde at han kan trække 1 eller 2 flere med ind i kommunalbestyrelsen.
Allan Svendsen har været meget synlig med flere initiativretssager og været meget synlig på de sociale medier med at markere sig.
DF har tidligere haft 3 mandater i Kommunalbestyrelsen, og det kan ske at det bliver det igen.
Socialdemokraterne – en mulig nedsmeltning?
Ved sidste valg var det Barbara Karaup, som var spidskandidat. I den indeværende valgperiode har Barbara Karup Hansen meget af tiden været i opposion til sin egen gruppe.
Ifølge interne kilder i partiet betød det også, at hun blev afsat som borgmesterkandidat til fordel for Torben Struck. Han kom ind på det 31. mandat, blot 6 stemmer mere end DF’s Jan Voss Hansen.
Dog oplyser Barbara Karup Hansen overfor TønderNyt, t hun selv havde sagt nej til at blive borgmesterkandidat igen, og at det var derfor Torben Struck blev valgt til borgmeterkandidat.
Men kan Torben Struck bærer den nye titel som borgmesterkandidat, så partiet igen får 5 mandater ind i byrådet. Flere iagttagere mener det ikke, og partiet har haft en slingrekurs i forhold til vindmøller på land.
Ved sidste valg kik man til valg på at vindmøller skulle være på havet, men allerede på valgaften havde et stort flertal i partiets kommunalbestyrelsesgruppe skiftet holdning, og accepterede nu at vindmøller kunne være på land.
Samtidig er partiets medlem Harald Christensen også sovset ind i Kongsmark byggeriet. Udover at han har ikke gjort noget ved de mange problemstillinger, der er rejst af flere borgere og sommerhusejere i Kongsmark, så er han også rådgiver på et andet projekt i Kongsmark. Her har Harald Christensen stået for ansøgning og været arkitekt på en erhvervsbygning, der i forbindelse med den nye lokalplan blev lovligggjort til at være udlejningsejendom. Denne ejendom er nu blevet på 298 m2 mod lokalplanens 250 m2 som højeste bygningsareal.
Selvom partiet sidder med formanden for Børn og Skoleudvalget, så har Socialdemokratiet ikke formået at markere sig særlig synligt overfor befolkningen og på de sociale medier generelt.
Vil disse sager påvirke de vælgere, som tidligere har haft stemt på Socialdemokratiet samtidig med at partiet på landsplan står meget dårligt, at det også giver sig udtryk på valgdagen?
Venstre – storhedstid for partiet er næppe i udsigt ved dette valg i november
Ved tidligere kommunalbestyrelser inden at nogle trak sig ud med Henrik Frandsen i spidsen, havde Venstre næsten flertal i Kommunalbestyrelsen.
Som det ser ud nu så vil partiet hellere ikke ved det kommende kommunalvalg blive meget større end de nuværende 6 mandater.
En af partiets store profiler, Mette Bossen Linnet, har meddelt i december 2024, at hun ved det kommende valg, vil koncentrere sig om regionrådsvalget. Ved sidste valg i 2021 fik Mette Bossen Linnet 202 stemmer, og kom ind som det 5. af 6 mandater i kommunalbestyrelsen for Venstre.
Spørgsmålet er om Venstre vil komme til at tabe stemmer, dels på grund af det landspolitiske dårlige tilslutning som pt er men også de sager, som partiet er involveret i. Her er det især VE-sagen, som kan komme til at spille en betydning.
Venstre sidder både med 1. viceborgmester, som er deres borgmesterkandidat, samt med formanden for Teknik og Miljøudvalget Poul Erik Kjær. Men ingen af dem, har været meget synlige overfor den brede del af befolkningen. Hellere ikke Venstre har budt på nogen visioner for kommunen, men det har ingen af de andre partier heller ikke gjort i indenværende valgperiode.
Slesvigsk parti – vil borgmestereffekten give mandater eller er den forsvundet?
Ved konstitueringen i november 2021 trak Slesvigsk parti sig ud med det længste kort, da partiet fik valg Jørgen Popp Petersen til ny borgmester.
Partiets borgmester sad tidligere som kultur- og fritidsudvalgsformand i Tønder Kommune, men rykkede ind på borgmesterkontoret da der skulle findes en, som kunne samle hele byrådet.
Typisk har partier, som sidder med borgmesterposten også en borgmestereffekt, der giver ekstra stemmer ved kommunalvalget. Vil det også blive ved det kommende kommunalvalg, eller vil befolkningen af med den nuværende borgmester. Det vil valgdagen den 18. november 2025 vise.
