Forsøg skal opsamle PFAS

Tønder Forsyning igangsætter nu et seks måneders forsøg, hvor det opsamlede vand fra Tønder Deponi renses, så en stor del af den skadelige PFAS opsamles. Målet er at skåne naturen for mest muligt PFAS.

Det skriver Tønder Forsyning i en udsendt pressemeddelelse.
Anlægget skal rense det PFAS som er i regnvandet, som siver ned gennem deponiet i Højer

Vandet, det såkaldte perkolat, opfanges allerede nu af en membran under deponiet, og det nye anlæg skal nu hjælpe med at udskille PFAS fra perkolatet. 

Anlæg som kun fylder to containere

Teknisk set vil man i forsøget opsamle perkolatet og rense det i to store containere, hvor kemiske processer reducerer indholdet af PFAS med mellem 60 og 80 procent. Denne proces resulterer i to produkter: PFAS-holdigt slam og spildevand, der sendes videre til Tønder Rensningsanlæg for yderligere rensning. 

“Med rensningen sikrer vi, at indholdet af PFAS i perkolatet bliver så lavt, at det, efter en tur igennem det almindelige rensningsanlæg, overholder de gældende grænseværdier for PFAS. Det udskilte og meget PFAS-holdige slam fra det nye anlæg bliver kørt til et særligt forbrændingsanlæg i Nyborg” forklarer affaldsingeniør hos Tønder Forsyning, Kjeld Rasmussen.

Bliver forsøget en succes vil der måske blive tale om at købe anlægget

I første omgang skal forsøget med PFAS-rensningen løbe i foreløbigt i seks måneder, hvorefter Tønder Forsyning evaluerer på, om forsøget skal gøres permanent. For det er nemlig ikke gratis at rense perkolatet.

“Hvis vi ender med at købe anlægget, løber selve investeringen op i omkring 1,5 mio. kroner” fortsætter Kjeld Rasmussen og tilføjer “Dertil kommer en årlig driftsomkostning på omkring 500.000-600.000 kroner. Men vi er ret sikre på, der vil komme krav om PFAS-rensning snart, så med forsøget prøver vi at komme lidt på forkant. Derudover er det altid værd at gøre en ekstra indsats for, at vi skåner miljøet så godt, vi overhovedet kan”.

Tønder Deponi er blandt de første deponier på landsplan, der sætter gang i dette forsøg. Forsyningen anslår, at mellem 12.000 og 13.000 kubikmeter perkolat årligt vil komme gennem anlægget, og omkring 7-8 tons PFAS-holdigt slam vil kunne køres til forbrænding på årsbasis.

Related Posts

Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

Et af Rømøs største byggeprojekter nogensinde nærmer sig et afgørende politisk vejgafler. På næste møde i Miljø, Teknik og Vækstudvalget i Tønder Kommune skal der tages stilling til, om planforslagene…

Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

En uheldig cocktail af vindstille vejr og geopolitiske spændinger sender elregningen på himmelflugt torsdag aften Borgerne i Tønder og resten af landet gør klogt i at udskyde tøjvasken og overveje…

Fik du læst disse artikler?

Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

Munkesang, markedsboder og klang fra tårnet, når historien vækkes til live ved Løgumkloster Kirke

Munkesang, markedsboder og klang fra tårnet, når historien vækkes til live ved Løgumkloster Kirke

Højer samles til fire dages folkefest, når Højer Fåremærken vender tilbage

Højer samles til fire dages folkefest, når Højer Fåremærken vender tilbage

Elever får 100 kroner til at vokse med bankoaften i Tønder

Elever får 100 kroner til at vokse med bankoaften i Tønder

Direktørskifte på Tønder Festival, hvor Jacob Bartholin tager over efter Kristina Lehmann Schjøtt

Direktørskifte på Tønder Festival, hvor Jacob Bartholin tager over efter Kristina Lehmann Schjøtt
Skip to content