Jamen, hvor skal alle de kugler flyve hen?

Tønder Kommune søger din mening om nyt skyttecenter

Et spændende forslag er på bordet: Et nyt, stort skyttecenter, der skal ligge i det åbne land mellem Sæd Grænse og Lydersholm. Men før kommunen tager den endelige beslutning, vil de gerne høre din mening.

Tønder Kommune påtænker at udarbejde et tillæg til Kommuneplan 2017-2029 således, at der kan skabes mulighed for et Skyttecenter i Sæd.

Offentligheden skal have mulighed for at komme med ideer, forslag og bemærkninger til den foreslåede ændring af kommuneplanen. Derfor er der nu offentliggjort en høringsperiode fra den 22. oktober – 19. november 2024.

Hvad er planen med skyttecentret?

Skyttecentret skal være i topklasse og kunne tilbyde alt fra paintball og bueskydning til jagtrelateret træning. Det skal være handicapvenligt og omgivet af natur, så det også kan bruges til andre fritidsaktiviteter. For at nå centret skal der laves en ny indkørsel fra Rørkær.

Trods flere tidligere afvisninger fra borgerne i Sæd-området, bliver planerne om skyttecentret ved med at dukke op.

Hvorfor så meget ståhej om skydebaner?

Borgerne i Sæd har tidligere udtrykt stor modstand mod et skyttecenter i området. De frygter støjgener, øget trafik, og at det vil ødelægge den rolige atmosfære i området. Men hvorfor bliver planerne ved med at dukke op, selvom borgerne siger nej?

“…mener alle her i sæd har takket pænt NEJ tak både 1, 2 og 3 gang de blev spurgt….  gad vide om vi bliver spurgt 4 gang også” svarer en Lena i en facebook gruppe. hvor idehøringsfasen bliver oplyst at den er sat i gang.

Hvorfor hører kommunen din mening?

Kommunen vil gerne vide, hvad du synes om dette forslag. Er det en god idé at have et sådant center i området? Er der andre aktiviteter, du hellere vil se? Har du nogle bekymringer omkring støj, trafik eller naturen?

Dine bekymringer høres

Nogle borgere har allerede udtrykt bekymring for, at en indkørsel fra Rørkær kan føre til flere farlige situationer på Flensborglandevej. Tung trafik og landbrugsmaskiner bruger allerede vejen mellem Rørkær og Sæd, og flere biler, der skal ind og ud af skyttecentret, kan gøre det svært at overskue trafikken.

Kørsel til skyttecenter skal ned af denne Elhjemvej. Når bilister kommer øst fra bliver de nød til at stoppe for at dem der skal til skyttecentret kan dreje til ventre i T-krydset.

Din mening betyder noget!

Ved at deltage i høringen kan du være med til at forme fremtiden for området. Så husk at gøre din stemme hørt!

Idehøringen løber fra den 22. oktober 2024 til den 19. november 2024. Materialet findes på https://www.toender.dk/media/b5edoh1n/221024_ideh%C3%B8ring-skyttecenter.pdf
Dit høringssvar skal være Tønder Kommune i hænde senest den 19. november 2024. Høringssvar sendes til Tønder Kommune på: Teknisk@toender.dk eller til: Tønder Kommune, Plan og Mobilitet, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.
Har du spørgsmål til debatoplægget kan du kontakte: Plan, Land og Byudvikling på 7492 9292 eller send en mail til teknisk@toender.dk

Related Posts

Kæmpeprojekt til 150 millioner kroner på Rømø: Borgermøde sætter fokus på nyt hotel og 72 offshoreboliger

Der er lagt op til en markant udvikling af Havneby på Rømø, hvor et nyt samlet projekt til en værdi af cirka 150 millioner kroner skal kombinere helårsturisme med boliger…

Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

Planerne om at sende gys og gru gennem gaderne i Bredebro må vige for virkeligheden. Arrangørerne bag det planlagte aftenevent “Bredebro After Dark” må desværre trække stikket til den uhyggelige…

Fik du læst disse artikler?

Kæmpeprojekt til 150 millioner kroner på Rømø: Borgermøde sætter fokus på nyt hotel og 72 offshoreboliger

Kæmpeprojekt til 150 millioner kroner på Rømø: Borgermøde sætter fokus på nyt hotel og 72 offshoreboliger

Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig
Skip to content