Tandlægeforeningen: Pas på sukkerbomberne i dine børns madpakker

Mellemmåltider og snacks i børns madpakker indeholder så meget sukker, at de kan kategoriseres som slik eller dessert. Tandlægeforeningen opfordrer forældre til at erstatte de sukkerholdige produkter med frisk frugt og grønt, som er mindre skadelige for børnenes tænder.  Det skriver Tandlægeforeningen i en udsendt pressemeddelelse.

Skolestarten står for døren, og forældre til landets skolebørn skal igen til at tænke på, hvordan de kan gøre børnenes madpakker så lækre som muligt. Her kan det være fristende at supplere leverpostej- og rullepølsemadderne med en riskiks, figenstang eller frugtsnack.

Men pas på. Selv om de ser sunde ud og måske også er økologiske, kan produkterne være rene sukkerbomber. En undersøgelse af en række mellemmåltider og snacks, som Tandlægeforeningen foretog sidste år, viste bl.a., at økologiske riskiks med mørkt chokoladeovertræk indeholder 2,5 sukkerknalder i en enkelt kiks, mens der er tre sukkerknalder i et bæger økologisk frugtskyr på 170 gram.

“Uden sukker” snyder

Men løsningen er heller ikke at gå efter mærkningen “uden tilsat sukker”. Det kan også snyde. For selv om der ikke er blevet tilsat sukker, kan produkter indeholde et højt niveau af andre sukkerarter, hvoraf nogle også kan give huller i tænderne.

En figenstang uden tilsat sukker består fx af næsten 50 % sukkerarter. Kombinationen af det høje sukkerindhold og figenstangens klistrede konsistens giver risiko for huller, fordi sukkeret klistrer sig til tænderne.

Genindfør fredagsslik

Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, er bekymret over, at børn får de sukkerholdige snacks med i madpakken eller som mellemmåltider, da det netop er dem, der giver størst risiko for huller i tænderne.

– Tænk på, hvor lang tid der går fra spisefrikvarteret til tandbørstningen inden sengetid. Her sidder sukkeret fra figenstangen eller chokoladekiksen stadig på tænderne og kan ødelægge tændernes emalje. Der er ingen grund til at børn vænnes til søde måltider, så min anbefaling er kun at spise søde sager i weekenden. Genindfør fredagsslik, siger hun

Frisk frugt og grønt

Hun opfordrer forældre til skolebørn, at de er opmærksomme på, hvad de lægger i madkassen.

– De fleste forældre ville nok aldrig give slik med i madpakken, men nogle af de her produkter kan faktisk kategoriseres som slik eller dessert.

Vi skal hjælpe børnene til ikke at spise for meget sukker i løbet af dagen ved for eksempel at give dem frisk frugt eller grønt med i skole.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn mellem tre-seks år maksimalt bør spise og drikke 30 gram sukker om dagen. Det svarer til 15 sukkerknalder. Et barn mellem 7-15 år anbefales at indtage maksimalt 45-55 gram sukker, svarende til 22,5-27,5 sukkerknalder.


Tandlægeforeningens undersøgelse af sukkerindholdet i snacks og mellemmåltider

Mellemmåltider med tilsat sukker*

• Økologiske riskiks med mørk chokolade m. seks styk, 100 g = 14 sukkerknalder

• Økologisk laktosefri proteinskyr med mango og passionsfrugt, 170 g = 3 sukkerknalder.

• En rulle økologiske myslikiks m. 22 styk, 240 g = 18 sukkerknalder

Mellemmåltider uden tilsat sukker*

• Frugtstang med figen, 20 g = 11 g sukkerarter.

• Økologiske rosiner (Thompson seedless), 126 g = 74,5 g sukkerarter.

• Økologisk dadelbar med jordnødder, 45 g = 19,5 g sukkerarter.

• Mango tørret frugtsnack, 100 g = 64 g sukkerarter.

• Økologisk mysli med højt fiberindhold 82 % fuldkorn, 650 g = 63,5 g sukkerarter.

• Smoothie med jordbær, hindbær og æble, 150 ml = 15 g sukkerarter.

• Økologisk æblejuice, 250 ml = 25 g sukkerarter

* Der er afrundet til nærmeste hele eller halve tal.

Læs hele undersøgelsen her:

Om undersøgelsen – Tandlægeforeningen (tandlaegeforeningen.dk)

7 gode råd til børns sunde tænder

1. Giv barnet frugt og grønt fremfor sukkerholdige mellemmåltider

2. Tilbyd barnet vand fremfor sukkerholdige drikke som sodavand og saft

3. Hjælp barnet med at børste tænder morgen og aften, indtil barnet er 10-12 år

4. Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved og et godt greb

5. Brug altid tandpasta med fluorid

6. Børn under 6 år: Brug hvad der svarer til dit barns lillefingernegl / Børn over 6 år: Brug hvad der svarer til 1 cm tandpasta per tandbørstning

7. Børst alle tænder grundigt med cirkulære bevægelser

  • Related Posts

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Historisk interesserede kan have svært ved at få adgang til gamle aviser. Det har et medlem af Facebook-gruppen Løgumkloster Nostalgi gjort opmærksom på. Et borgerforslag vil nu give alle borgere…

    75 millioner til mere liv mellem husene: Lokale kræfter i Tønder Kommune kan søge støtte

    Har en lokal forening en idé til en grøn oase, en naturlegeplads eller et fælles udekøkken? Nordea-fondens nye Bylivspulje giver mulighed for at søge op til tre millioner kroner. Men…

    Fik du læst disse artikler?

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer
    Skip to content