SOS: Turister strander på Vesterhavets strande

Bilister skal være ekstra opmærksomme på, at kørselsforholdene på strandene hurtigt kan ændre sig i en ustadig dansk sommer.

Det skriver SOS Dansk  Autohjælp i en udsendt pressemeddelelse

Vesterhavets brede, flade sandstrande er et trækplaster for turister fra både ind- og udland. Mange bliver fristet af muligheden for helt lovligt at køre bilen ned på stranden, men det er ikke en helt ufarlig manøvre.

Sidste sommer rykkede SOS Dansk Autohjælp ud 122 gange for at trække biler fri på strandene ved Vesterhavet i perioden fra uge 26 til 32.


Kræver lokalkendskab

Strandbilisterne er ofte turister, som hverken er lokalkendte eller vant til at køre i sand, og det giver udfordringer.

– Når det er ustadigt vejr, kan forholdene på strandene hurtigt ændre sig. Vådt vejr giver hårdere sand, som det er lettere at køre på, men så snart solen bryder frem tørrer underlaget hurtigt op, og man skal derfor være opmærksom på, at føret bliver meget anderledes, siger Jesper Rebsdorf der er distriktschef hos SOS Dansk Autohjælp Sydjylland.

SOS Dansk Autohjælp fraråder at køre bilen helt ned til vandkanten, hvor det våde og fedtede sand kan få bilens dæk til at sidde ubehjælpeligt fast. Samtidig er man mere sårbar over for tidevandet:

– Tidevandet kommer hurtigere, end man regner med, og man kan hurtigt blive ramt af panik og forsøge at få alt pakket sammen, inden man flytter bilen. Men det vigtigste er at få bilen væk med det samme – bilen kan blive dækket af vand på en god halv time, slutter Jesper Rebsdorf.

Hvis det er varmt sommervejr med løst sand, har SOS Dansk Autohjælp typisk tre til fire fritrækninger dagligt på strandene ved Rømø, Fanø og den jyske vestkyst.

SOS Dansk Autohjælps gode råd til kørsel på strand

  • Kør kun der, hvor sandet i forvejen er kørt fladt og fast
  • Undgå hjulspor i løst sand
  • Undgå at køre helt ned til vandkanten
  • Parkér ikke bilen uden opsyn
  • Vær opmærksom på tidevandet
  • Husk fartgrænsen på 30 km/t
  • Related Posts

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Planerne om at sende gys og gru gennem gaderne i Bredebro må vige for virkeligheden. Arrangørerne bag det planlagte aftenevent “Bredebro After Dark” må desværre trække stikket til den uhyggelige…

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    Efter en overbevisende 4-1-sejr over Gråsten har FC Sydvest sikret sig en plads i de afgørende playoffkampe. Tirsdag aften gæster Helle FC fra Varde Kommune kunstbanen i Tønder, og Sydvest…

    Fik du læst disse artikler?

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer
    Skip to content