Tønder Kommune vil have dig med på holdet

Tønder Kommune har netop sparket en kampagne i gang for at tiltrække nye borgere og fange danskernes opmærksomhed på togrejsen.

2024 er et stort sportsår. Sommeren alene byder på begivenheder som EM i fodbold, Tour de France og de Olympiske lege. Tønder Kommune udnytter netop dette momentum i en kampagne, hvor der stilles skarpt på områdets åbenlyse styrker: Her er højt til himlen, og man får meget hjem for pengene, godt naboskab og masser af plads til træningen og udøvelse af diverse sportsgrene. Det skriver Tønder Kommune i en udsendt pressemeddelelse.

I DSB´s passagermagasin, Ud & Se, vil læserne møde en side, hvor det fremgår, at de perfekte rammer for træningen frem mod næste OL er klar i Tønder Kommune. Med ordene ”Kiksede du kvalifikationen til Sommer-OL i Paris? Fortvivl ej, flyt til Tønder Kommune” bliver læserne præsenteret for nogle af kommunens smukke steder, ledsaget af den skæve fortælling om mulighederne for at dyrke OL-discipliner.

”Vi har valgt at annoncere i Ud & Se i juli og august, fordi magasinet er et af de mest læste i Danmark,” siger bosætningskonsulent Marianne Krag Okholm og fortsætter: ”Derudover rammer magasinet en målgruppe, vi meget gerne vil have gjort nysgerrige på vores smukke egn. Vi har så meget at byde på: Det unikke marskområde og Vadehavet, de brede strande på Rømø, handelsbyen Tønder og så er her plads til at strække øjnene og trække vejret. Vi gør opmærksom på det, på en lidt anderledes måde i annoncen og gennem plakater, postkort og på det sociale medie Instagram med hashtagget FlytTilTønder.”

Størstedelen af de danske kommuner fortæller om deres natur og kulturliv, når de skal tiltrække nye borgere. Tønder Kommune ønsker at skille sig ud med annoncen.

”Når vi fortæller om vores egn som et godt sted at træne frem til det næste OL, håber vi, folk bliver gjort nysgerrige, får et smil på læben og får lyst til at vide mere. Sportsreferencen viser, at Tønder Kommune er mere end blot en egn, det er fællesskab, godt naboskab og folkelighed.” slutter Marianne Krag Okholm.

Hovedtemaet i sommerenes udgave af Ud & Se er de Olympiske Lege i Paris 2024. Bladet udkommer på tog og stationer og sommerudgaven er aktuel i juli og august. Du finder også passagermagasinet på www.udogse.dk 

  • Related Posts

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Planerne om at sende gys og gru gennem gaderne i Bredebro må vige for virkeligheden. Arrangørerne bag det planlagte aftenevent “Bredebro After Dark” må desværre trække stikket til den uhyggelige…

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    Efter en overbevisende 4-1-sejr over Gråsten har FC Sydvest sikret sig en plads i de afgørende playoffkampe. Tirsdag aften gæster Helle FC fra Varde Kommune kunstbanen i Tønder, og Sydvest…

    Fik du læst disse artikler?

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer
    Skip to content