Tønder Kommune får tilskud til ladestandere til elcykler

Tønder Kommune har modtaget tilskud til etablering af fire nye offentlige ladestandere til elcykler. Ladestanderne vil være tilgængelige døgnet rundt

Vejdirektoratet har givet Tønder Kommune midler, så der kan opstilles fire ladestandere til elcykler rundt om i kommunen. Ladestanderne placeres ved:

  • Madpakkehuset i Højer
  • Skibbroen i Tønder midtby
  • Havneby på Rømø
  • Skærbækcentret

Ladestanderne vil gøre det lettere for både lokale borgere og turister at bevæge sig rundt i kommunen på elcykel. Placeringerne er valgt for at støtte cyklister på tre af kommunens populære cykelstier: Vestkystruten, Panoramaruten på Rømø (Kaskelotten og Kommandøren), og Panoramaruten i Tøndermarsken (Den kongelige Marskrute). Alle ladestationer forventes at være færdiginstalleret inden udgangen af 2024.

Midlerne til ladestanderne er sikret gennem Vejdirektoratets pulje: “Pulje til offentlig opladning af elcykler”. Puljen blev etableret som en del af aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten den 4. december 2020.

Tønder Kommune arbejder løbende på at lave nye faciliteter, som gør det endnu bedre at tage på cykel- eller vandreture i kommunen, så der bliver endnu flere muligheder for borgere og turister, der besøger området.

Med Tøndermarsken, Vesterhavet og Rømø har Tønder Kommune noget helt unik natur med enestående muligheder for friluftsliv, som hvert år bliver besøgt af rigtig mange turister fra både ind- og udland.

Som en anerkendelse af Tønder Kommunes indsats for friluftslivet blev Tønder Kommune i 2023 udnævnt til Årets Friluftskommune. Denne titel afspejler kommunens engagement i at fremme naturoplevelser og tilgængelighed for alle.

At have ladestationer stående, langs cykelruterne, går også i god tråd med vores klimahandleplan, hvor vi gerne vil øge den bløde trafik og opgradere gang- og cykelstier. Derudover sigtes der også efter at 30% af pendlere borgere og turisters vejtransport er omlagt til CO2-neutrale drivmidler i 2025.

Tilskuddet til ladestandere er derfor et skridt i Tønder Kommunes langsigtede strategi for bæredygtighed og forbedret livskvalitet.

  • Related Posts

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Af hensyn til den fremtidige udvikling i Havneby på Rømø lægger Tønder Kommune nu op til at godkende det omdiskuterede kommuneplantillæg for den historiske ejendom Poppelgården. Det sker på trods…

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Efter flere års forberedelse og intense lokale diskussioner skal politikerne i Tønder Kommune nu afgøre, om planerne for Energipark Haved skal lægges frem for borgerne. Projektet er undervejs skrumpet for…

    Fik du læst disse artikler?

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner
    Skip to content