Redaktionen
Regeringen vil stramme klimakravene til nye byggerier og lægger op til, at flere typer af bygninger skal være opfattet af kravene. Forslaget går markant længere, end der var lagt op til i den oprindelige aftale.
Når vi bygger et nyt hus, et nyt sommerhus, eller når vi opfører en stor lagerhal, så skal klimaet tænkes ind helt fra start og i langt højere grad. Det betyder noget, hvilke materialer vi bruger. Eller hvordan energiforbruget til maskinerne på byggepladsen er. Det skriver Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en udsendt pressemeddelelse.
Derfor kommer regeringen nu med et ambitiøst og grønt udspil med klimakrav til nyt byggeri, som går markant længere, end der var lagt op til i den oprindelige aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021.
Tidligere har kun nye byggerier over 1.000 kvm været omfattet af klimakrav, der sætter grænser for bygningens forbrug af CO2e. Regeringen lægger nu op til, at flere forskellige typer af byggerier i alle størrelser skal møde et klimakrav – herunder nye ferieboliger og større tilbygninger. For alle typer af omfattede byggerier skal kravene strammes markant, og selve processen på byggepladsen skal også inkluderes i klima-regnestykket.
Kravene vil betyde, at byggeriernes livscyklusvurdering – altså det samlede CO2e-forbrug gennem bygningens levetid – vil blive mødt af en grænseværdi. Værdierne vil være forskellige afhængigt af bygningstypen, så de byggerier, som er lettest at bygge bæredygtigt, vil møde højere krav.
| Klimakrav for bygninger | Grænseværdi | Grænseværdi inkl. byggeproces |
| Feriebolig, o.lign. | 4,0 | 5,5 |
| Enfamiliehuse og rækkehuse | 7,0 | 8,5 |
| Etageboliger | 8,0 | 9,5 |
| Kontorbygninger | 8,0 | 9,5 |
| Institutioner | 8,0 | 9,5 |
| Andet nybyggeri, f.eks. butikker, lagerhaller og parkeringshuse | 9,0 | 10,5 |
Anm.: Den nuværende grænseværdi, der har været gældende fra 2023, er på 12 kg CO2e/m2/år og er ens på tværs af de forskellige bygningstyper.
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:
”Byggebranchen står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, og det er på høje tid, at vi strammer skruerne om byggeriets bidrag til den grønne omstilling. Regeringen har høje ambitioner om, at byggeriet skal være langt grønnere. Derfor går vi langt i dette udspil. Jeg glæder mig til de kommende forhandlinger med aftalepartierne.”
Forslaget stiller ambitiøse klimakrav, men tager samtidigt hensyn til vækst og udvikling i byggeriet og til de mange tusinde håndværkere og andre aktører i byggeriet, som er vigtige for lokalområderne. Når kravene strammes så markant mere, end der er lagt op til i den oprindelige aftale, er det desuden nødvendigt at lave et gennemsyn af reglerne til byggeriet – så de grønne ambitioner kan spille sammen med hensynet til sikre og sunde bygninger.
Forhandlingerne om nye klimakrav i byggeriet går i gang tirsdag den 21. maj.
Læs udspillet her: Højere klimakrav til sikre grønt byggeri
