Introducerer bæredygtige cykelstier

Når cyklisterne inden længe bliver sluppet fri på den nye cykelsti mellem Solvig og Emmerske, bliver det på en cykelsti, der er bygget mere bæredygtigt end nogensinde før. Den nye dobbeltrettede cykelsti, som forbinder Tønder med Øster Højst, er det første anlægsprojekt i Tønder Kommune, hvor der anvendes et nyt og mere miljøvenligt opbygningsprincip. Cykelstien, der strækker sig over 3 kilometer og har en bredde på 2,5 meter, er anlagt med fokus på at minimere ressourceforbrug og reducere miljøpåvirkningen

Det skriver Tønder Kommune i en udsendt pressemeddelelse.

Traditionelt består underbygningen til cykelstier og vejprojekter af bundsand og stabilgrus, vigtige råstoffer, som er ved at blive en knap ressource i Danmark. For at imødegå denne udfordring og samtidig mindske klimaaftrykket, har Tønder Kommune valgt at anvende kalkstabiliseret lerjord og BSM (Bitumen Stabiliseret Materiale) i stedet for de traditionelle materialer.

Kalkstabilisering af lerjord – en innovativ løsning

I stedet for at bruge traditionelt sand og grus har Tønder Kommune valgt at anvende lerjord, som det bærende underlag. Leret er blevet stabiliseret med tilsætning af 1% brændt kalk. Denne proces forbedrer lerjordens bæreevne markant, hvilket gør det muligt at bruge den som en holdbar og bæredygtig erstatning for de traditionelle materialer.

I områder, hvor der allerede findes lerjord, vil denne naturligvis blive anvendt lokalt, men i dette projekt blev leret transporteret til stedet. Metoden reducerer ikke kun behovet for nye råmaterialer, men sparer også på transport- og deponeringsomkostninger, når man kan bruge lerjord, der findes på stedet.

Genbrug af asfalt med BSM

BSM er et klimavenligt materiale, som består af 100% genbrugt asfalt. Materialet består af udtjent asfaltbelægning, der opfræses og blandes med en smule cement og skumbitumen (oliebaseret produkt, der virker som bindemiddel). Herefter kan det udlægges igen i den ønskede bredde og tykkelse. Denne proces reducerer brugen af nyt asfaltmateriale og mindsker CO2-udledningen fra produktion og transport.

Cykelstien står snart klar

Selvom cykelstien ved Solvig oprindeligt var planlagt til at åbne for trafik i slutningen af august 2024, er åbningen nu udsat til slutningen af september 2024 på grund af ekstra jordarbejder. Tønder Kommune ser frem til at præsentere denne innovative løsning, der både bidrager til en mere bæredygtig fremtid og forbedrer transportmulighederne for borgerne.

  • Related Posts

    Livet som pårørende sættes i centrum i Tønder

    En række lokale foreninger inviterer den 5. november til en fællesaften på Tønder Gymnasium med musik, foreningsmesse og foredrag. Flere andre foreninger har også givet tilsagn om at deltage på…

    Enjoy Resorts får Green Key-certificering efter mere end et års arbejde

    Enjoy Resorts på Rømø og Marina Fiskenæs i Gråsten er blevet Green Key-certificeret. Bag certificeringen ligger mere end et års arbejde, og ifølge Martin Iversen skal indsatsen både mindske miljøbelastningen…

    Fik du læst disse artikler?

    Livet som pårørende sættes i centrum i Tønder

    Livet som pårørende sættes i centrum i Tønder

    Enjoy Resorts får Green Key-certificering efter mere end et års arbejde

    Enjoy Resorts får Green Key-certificering efter mere end et års arbejde

    Tre biler involveret i harmonikasammenstød ved Løgumkloster

    Tre biler involveret i harmonikasammenstød ved Løgumkloster

    Kontanter stjålet fra pung på landejendom ved Agerskov

    Kontanter stjålet fra pung på landejendom ved Agerskov

    Aarhus Universitet erkender fejl i beregninger til ny kvælstofregulering

    Aarhus Universitet erkender fejl i beregninger til ny kvælstofregulering

    Ukrainsk delegation besøger Tønder: Venskab skal blive til konkret samarbejde

    Ukrainsk delegation besøger Tønder: Venskab skal blive til konkret samarbejde
    Skip to content