Det Blå Gymnasium i Sønderborg er i dag forvandlet til et eldorado for gamere. Mange begejstrede spillere er mødt op for at dykke ned i en verden af virtuelle kampe, spændende turneringer og hyggeligt samvær.
Atmosfæren er elektrisk i hallerne, hvor duften af pizza og energidrikke blander sig med lyden af jubelbrøl og tastaturtryk. Både garvede spillere og nysgerrige besøgende hygger sig med at prøve de nyeste spil, dyste mod hinanden i turneringer og møde andre passionerede gamere.
Spillene Minecraft og Fortnite er som altid to af de mest populære spil, hvor deltagerne viser deres bygge- og overlevelsesevner. Men der er også masser af andre spændende aktiviteter, såsom cosplay-konkurrencer og meet and greets med kendte esportspersonligheder. Blandt andet kan gæster til årets esportmesse igen møde RobinSamse, som også står på deres stand. Som sædvanligt skal de også stå for bedømmelsen af de Minecraft verdener som deltagerne laver på en time.
Udover at dykke ned i den virtuelle verden, kan besøgende også møde Hjemmeværnet og politiets online patrulje. De vil være til stede for at informere om sikkerhed på nettet og give gode råd om, hvordan man kan undgå at blive udsat for cyberkriminalitet.
“Det er helt vildt at se så mange mennesker, der deler min passion for gaming” når en af deltagerne at fortælle inden en runde med Minecraft går igang.
Messen holder åbent helt til klokken 18.00 i dag, så der er stadig masser af tid til at komme forbi og opleve stemningen.
Der er gratis entre, så miss ikke denne unikke mulighed for at være en del af det danske esports-fællesskab, hvis du er til eksport