Debatindlæg: Ankestyrelsens underkendelse af Tønder Kommune

Debatindlæg: Ankestyrelsens underkendelse af Tønder Kommune

Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Kære kollegaer, kære Borgmester,

Tønder Kommune står i en kritisk situation efter Ankestyrelsens underkendelse af kommunens beslutninger vedrørende VE-projekterne. Det er på tide, at vi som ansvarlige politikere reflekterer over kommunens handlinger og konsekvenserne af disse.

Tønder Kommune er ikke en restaurant som Jensens Bøfhus, hvor man kan krydse af på regningen og tilføje drikkepenge, når man bestiller en service. Vi er en offentlig myndighed, og vores beslutninger skal træffes med den største omhu og respekt for lovgivningen og vores borgeres tillid.

Vi er allerede tre gange blevet advaret omkring den noget tvivlsomme model – både af Indenrigsministeriet og af Ankestyrelsen. De har tydeligt fortalt os, at kommunen ikke må modtage ydelser på denne måde. Af respekt for det kommunale tilsyn, Ankestyrelsen, må vi nu trykke på pauseknappen og standse udrulningen af VE-projekterne i kommunen. Ingen kender endnu konsekvenserne, hvis Ankestyrelsen beslutter at rejse en tilsynssag, men vi ved, at fortsatte investeringer i en model, som allerede er blevet underkendt, er uansvarligt.

Vi har allerede brugt flere millioner kroner på Tønder-modellen, penge der tydeligvis er spildt. Disse midler kunne have været brugt på kernevelfærd – på vores børn, ældre og sårbare borgere, som har akut behov for kommunal støtte og service. At fortsætte på denne kurs er at negligere vores ansvar over for de mennesker, vi er valgt til at tjene.

Derfor må vi trykke på stopknappen og ikke på pytknappen. Vi skal tage Ankestyrelsens vurdering alvorligt og handle i overensstemmelse hermed. Lad os genvinde borgernes tillid og fremadrettet kun træffe afgørelser som er i overensstemmelse med gældende lovgivning..

Allan Svendsen Medlem af kommunalbestyrelsen for dansk folkeparti

Vestervej 13

6792 Rømø

  • Related Posts

    Debatindlæg: Beskyt de bløde trafikanter –  vi kræver en cykelsti!

    Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.  Kære politikere og ansvarlige hos Nature Energy. Med planerne om et nyt biogasanlæg mellem Vester Terp og Lovrup står vi…

    Debatindlæg: Hader DN landmanden mere end de elsker naturen?

    Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.  Af Jens Iversen, Dalhavegård, Åstorpvej 78, Christiansfeld, Agerskovgruppen Man kan godt blive lidt i tvivl? Har Danmarks Naturfredningsforening med Maria Reumert Gjerding…

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Fik du læst disse artikler?

    Så kommer der billigere nettariffer

    Så kommer der billigere nettariffer

    Vindere ved Erhvervslivets prisuddeling 2024

    Vindere ved Erhvervslivets prisuddeling 2024

    Markant kommunalpolitiker har valgt ikke at genopstille til KV25

    Markant kommunalpolitiker har valgt ikke at genopstille til KV25

    Tyveri af hjertestartere i Vejen – Politiet efterlyser hjælp

    Tyveri af hjertestartere i Vejen – Politiet efterlyser hjælp

    Heimathafens badehotelprojekt på Lakolk formentligt skrinlagt

    Heimathafens badehotelprojekt på Lakolk formentligt skrinlagt

    Underviser Det blå Gymnasium Tønder

    Underviser Det blå Gymnasium Tønder