Redaktionen
Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
I Tønder Kommune er der en ambitiøs målsætning om at udnytte vedvarende energi. I de kommende år planlægges der at opsætte op mod 125 vindmøller og 1.600 hektar solceller. Dette svarer til cirka 1.275 MW solenergiproduktion.
Det skal bringe Tønder Kommune i mål i forhold til at være selvforsynende med energi.
Sætningen giver ikke mening. For det første blander forligspartierne energi- og elforbrug sammen. El-forbruget udgør kun 20% af det samlede energiforbrug i Danmark. Dernæst, elproduktion er ikke som kornproduktion, der kan gemmes til vinteren. Elektrisk energi skal omsættes i samme sekund, det produceres.
Et 1.600 ha stort solkraftværk vil have en maksimal effekt på ca. 1.200 MW midt på en sommerdag, hvilket er ca. 10 gange så meget elektrisk effekt, som Tønder Kommune bruger på en kold decemberdag.
Omvendt vil solcellerne ikke producere noget som helst elektrisk energi om natten og meget lidt om vinteren, når der virkelig er brug for det. Jylland-Fyn har 52 kommuner, hvoraf de fleste har planer, der mere eller mindre går i samme retning som Tønder med masser af solkraftværker.
Dermed kommer man til at stå med en kæmpe overproduktion midt på dagen om sommeren, som man skal af med, og ingen produktion om natten og vinteren, hvor der virkelig er brug for det. Tønder og de øvrige kommuner er dermed ikke »selvforsynende«, tværtimod, hvis alle kommuner gør som Tønder, så er der slet ingen forsyning, når der virkelig er brug for det.
Kommunernes ensidige sats på sol og vind er et kæmpe problem, og Energinet har også været ude at advare om fremtidige »brown out«, hvor man bliver nødt til at slukke for strømmen pga. af effektmangel.
Tønder kommune kunne blive en ægte grøn foregangskommune ved at arbejde for, at landets første kernekraftværk placeres i Tønder. Det er en illusion, at Danmark er et grønt foregangsland. I 2023 fik vi 12% af vores primære energi fra sol og vind. Resten er noget, vi brænder af. Produktionen af sol- og vindenergi har i mange år halset langt efter lande med kernekraft. Som eksempel kan nævnes, at Sverige i 1991 producerede 9000 kWh elektrisk energi med kernekraft per indbygger hvorimod Danmark 29 år efter i 2020 producerede en tredjedel, nemlig 3000 kWh per indbygger.
I år forventes Finland (med lidt færre indbyggere end Danmark) at producere 70% mere elektrisk energi med kernekraft end Danmark gør med vind og sol, og siden Finland udbyggede sin kernekraft i 80’erne har Danmark halset langt efter Finland i produktion af grøn elektrisk energi. Finland, Sverige, Storbritannien, Nederlandene, Frankrig, Polen, Estland m.fl. satser i disse år på udbygning af kernekraft, og satser Danmark ensidigt på sol og vind, vil vi igen stå tilbage på perronen og se andre lande tage den grønne førertrøje.
Tønder Kommune kunne undersøge muligheden for at lægge jord til mindre modulært kernekraftværk på 300 MW. Et sådant værk fylder som en sportshal og vil producere 2 til 2,5 gange så meget elektrisk energi om året som 1.600 ha solceller. Værket vil konstant producere 300 MW, hvorimod solkraftværket vil producere mellem 0 og 1.275 MW – tæt på 0 MW, når der er mest brug for det.
Tønder kunne dermed blive den ansvarlige kommune, der leverer grøn forsyningssikkerhed, når de andre uansvarlige kommuner satser udelukkende på sol og vind og lader hånt om forsyningssikkerheden. Et sådant værk kunne også levere al den fjernvarme,Tønder by har brug for mod en lille nedgang i strømproduktionen, og om sommeren, hvor der mindre brug for fjernvarmen og elektriciteten, kunne den levere stabil energi til PtX 24/7 helt uafhængigt af vejret.
EU-Kommissionens interne ekspertgruppe Joint Research Centre (JRC) har i en rapport slået fast, at kernekraft er sikker og ingen skade gør på naturen.
Faktisk er kernekraft den energiform, der bruger færrest ressourcer per produceret energienhed. Med kernekraft ville kommunen være fri for at lægge beslag på store arealer og jage folk fra hus og hjem.
