Mindeord: Farvel til Skærbæk-høvdingen

Mindeord: Farvel til Skærbæk-høvdingen

Mindeord ved tidligere borgmester Peter A. Petersens død. Af formand for Venstre i Tønder Kommune, Hans Schmidt Lindholm, Sct. Hansvej 61, Bredebro.

Skærbæks gamle Venstre-høvding gennem 12 år, Peter A. Petersen, er død i en alder af 89 år. Hans bortgang giver mange minder. 

Han var som borgmester i Skærbæk kendt for at holde på pengene og sikre en velgennemtænkt husholdning. Med sine store forhandlingsevner prægede han ikke kun sin hjemkommune, men også de daværende øvrige kommuner på den sønderjyske vestkyst.

I Skærbæk gjorde han det så godt, at han efterhånden blev kommunens ubestridte høvding. Han lagde stor vægt på, at byrådsmedlemmerne skulle møde borgerne. En sund praksis som medvirkende har inspireret Venstre i Tønder Kommune til, at vi i dag afholder åbne arrangementer for alle og at enhver er velkommen til de månedlige gruppemøder.

Mange husker ham også for sin aldrig svigtende interesse for Den Europæiske Efterskole i Rejsby, som han kaldte ”vores efterskole” på grund af efterskolens store betydning for egnen.

Selv vil jeg mindes Peter A. Petersen, fordi han altid var en behagelig og vidende person at tale med, når jeg mødte ham i Venstre-sammenhæng.

Tankerne herfra går til Agner og Anders med familier, børnebørn og oldebørn samt venner og naboerne i Rejsby for hvem Peter, til det sidste, var en berigende del af livet og hverdagen.

Æret være Peter A. Petersens minde.

Related Posts

Så kommer der billigere nettariffer

N1 sænker elpriserne med op til 59% i december og 21% i 2025 Jyske husstande og virksomheder kan se frem til en mindre elregning i det kommende år. Elnetselskabet N1…

Vindere ved Erhvervslivets prisuddeling 2024

Tirsdag aften havde Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd samlet ca 230 fra erhvervslivet til den årlige prisuddeling. Vi bringer her hvem der vandt de enkelte priser og større artikel fra…

Fik du læst disse artikler?

Så kommer der billigere nettariffer

Så kommer der billigere nettariffer

Vindere ved Erhvervslivets prisuddeling 2024

Vindere ved Erhvervslivets prisuddeling 2024

Markant kommunalpolitiker har valgt ikke at genopstille til KV25

Markant kommunalpolitiker har valgt ikke at genopstille til KV25

Tyveri af hjertestartere i Vejen – Politiet efterlyser hjælp

Tyveri af hjertestartere i Vejen – Politiet efterlyser hjælp

Heimathafens badehotelprojekt på Lakolk formentligt skrinlagt

Heimathafens badehotelprojekt på Lakolk formentligt skrinlagt

Underviser Det blå Gymnasium Tønder

Underviser Det blå Gymnasium Tønder