Redaktionen
I går, onsdag den 20. november, samledes et engageret publikum i Nyhavnshuset i Aabenraa for at blive klogere på de juridiske aspekter ved overgangen fra barn til voksen for unge med handicap.
Det var Bedre Psykiatri Aabenraa / Tønder som stod bag foredraget. Her havde de fået juristen Linda Klingenberg til at holde det informative foredrag, der gav deltagerne værdifulde redskaber til at navigere i et ofte komplekst system.
Et af de centrale temaer, som blev diskuteret indgående, var kommunens ansvar for at sikre, at den unge får den nødvendige støtte efter 18-årsdagen. Her spiller Barnets Lov en afgørende rolle. Specielt § 108 og § 109 er relevante i denne sammenhæng, da de beskriver kommunens forpligtelser over for unge, der fylder 18 år og har behov for fortsat støtte.
Betydningen af at inddrage unge
Et gennemgående tema i foredraget var vigtigheden af at inddrage unge med handicap i beslutningsprocesserne, der vedrører deres eget liv. Linda Klingenberg understregede, at når unge selv får mulighed for at være med til at forme deres egen fremtid, føler de sig mere motiverede og engagerede. Det nytter hellere ikke noget at tale ned eller hen over hovedet på den unge, da det kan betyde, at de blokerer for at forstå hvad der er der bliver sagt.
For at sikre, at den unge får den bedst mulige støtte, er det afgørende, at der er et godt samarbejde mellem den unge, familien, kommunen og eventuelle andre relevante aktører. Her er nogle konkrete eksempler på, hvordan et sådant samarbejde kan se ud:
Fælles møder, hvor den unge, familien og sagsbehandleren drøfter den unges situation og fremtidige planer.
Møderne kan holdes på et sted, der er trygt og behageligt for den unge, og hvor der er mulighed for at tage pauser, hvis det er nødvendigt.0
Involvering af den unge:
At sikre, at den unge får information om sin sag på et sprog, som vedkommende forstår.
At give den unge mulighed for at udtrykke sine ønsker og behov, uanset om det sker mundtligt, skriftligt eller på anden vis.
At tage den unges meninger alvorligt og inddrage dem i beslutninger, der vedrører vedkommende.
At være åben for at justere støtteplanen, hvis den unges behov ændrer sig.
At være fleksibel i forhold til tid og sted for møder og aktiviteter.
At tilbyde støtte til unge, der har svært ved at kommunikere deres behov, f.eks. ved at anvende alternative kommunikationsformer eller inddrage en bisidder, som kan hjælpe den unge igennem sagsbehandlingen.
Udfordringer for unge med handicap og deres familier:
Usikkerhed om fremtiden: Både den unge og familien kan opleve usikkerhed omkring, hvordan fremtiden vil se ud. Hvilke støttetilbud vil være tilgængelige? Hvordan vil den unge klare sig økonomisk?
Ændringer i støttemuligheder: Når den unge fylder 18 år, ændrer støttemulighederne sig ofte. Dette kan føre til en følelse af utryghed og uforudsigelighed.
Øget ansvar: Den unge får et større ansvar for egen hverdag og beslutninger. Dette kan være svært for nogle unge, især hvis de har begrænset erfaring med at træffe selvstændige valg.
Social isolation: Nogle unge kan opleve at føle sig mere isolerede, når de ikke længere er en del af en specialklasse eller et dagtilbud for børn og unge.
Økonomiske udfordringer: Det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, når man har et handicap. Der kan være ekstra udgifter til hjælpemidler, botilpasninger og transport.
Eksempel på en konkret situation:
En ung med autisme ønsker at flytte hjemmefra og bo selv. Sammen med sagsbehandleren og familien udarbejder den unge en plan for, hvordan dette kan gennemføres. Planen inkluderer bl.a. støtte til at finde en egnet bolig, hjælp til at etablere en hverdagsrutine og støtte til at opbygge et socialt netværk.
Ved at prioritere et godt samarbejde kan man sikre, at den unge får den støtte, der er nødvendig for at opnå størst mulig selvstændighed og trivsel.
Linda Klingenberg, der har arbejdet som privat rådgiver siden 2016, fortalte også, at indtil den unge bliver 18 år så er det forældrenes ansvar for at barnet trives. Derimod når den unge fylder 18 år, som er det kommunens ansvar at den unges behov opfyldes. Det er ikke længere forældrenes ansvar, men at forældrene så kan ansættes som BPA for den unge til de opgaver, som den unge skal have hjælp til.
Foredraget i Nyhavnshuset understregede vigtigheden af at have den rette viden om sine rettigheder, når man som ung med handicap eller pårørende skal navigere i det danske velfærdssystem. Ved at gøre brug af lovgivningen, såsom Barnets Lov § 108 og § 109, og ved at etablere et godt samarbejde med kommunen, kan både den unge og familien sikre sig, at der bliver taget hånd om de nødvendige støttetiltag.
