Redaktionen
Et kritisk blik på F2-jord projektet og kommunens rolle
Tønder Kommunes teknik og miljøudvalg har på deres august møde vedtage at udsende en idehøring frem til den 17. november om muligheden for at etablere et skyttecenter ved Vindtvedmøllerne 4-6 (set fra Sæd)
Med meget få linier i den 19 siders store projektbeskrivelse står der meget lidt om hvordan man har tænkt sig at gøre med de volde, som skyttecentret skal omgives af.
Til finansieringen af det ca 7,5 mio kroner dyre skyttecenter, skal 6,5 mio kr (svarende til 87%) finansieres af stærkt forurenet F2 jord. Der nævnes ikke i projektbeskrivelsen den samlede mængde F2 jord der skal anvendes til voldene. Men ifølge beregninger ud fra tegninger, skal der minimum etableres samlet 2 km lange jordvolde. Formentligt drejer det sig om yderligere, men arkitekten bag selve skyttecentret Arkitekter Syd Aps, hvor kommunalbestyrelsesmedlem Harald Christensen (A) ejer 50% af selskabet, har oplyst overfor TønderNYT, at det drejer sig om ca 2 km lange volde.
Voldene skal være 24 meter bredde og 8 meter i højden. Det giver ca 250.000-275.000 m3 F2 jord, der skal placeres på et naturfølsom område.
Planerne er nemlig at opføre et skydecenter øst for Sæd, med store volde af F2-jord blot 300-350 meter fra den sårbare Vidå, har skabt betydelig debat og bekymring. Projektet rejser alvorlige spørgsmål om miljøet, folkesundheden og kommunens rolle i beslutningsprocessen.
F2-jord: En giftig gave til naturen
F2-jord er stærkt forurenet jord, der indeholder farlige stoffer, som kan sive ud i grundvandet og forurene vandløb. Ved at bruge denne jord til at bygge volde, risikerer man at forurene Vidåen og Vadehavet, to af Danmarks mest sårbare økosystemer.
Vidåen i farezonen
Vidåen er et unikt økosystem med en rig flora og fauna. Den lille afstand mellem de planlagte volde og åen gør risikoen for forurening særdeles stor. Hvis forurenede stoffer fra volde siver ned i jorden og når grundvandet, kan de let finde vej til Vidåen. Dette kan have katastrofale konsekvenser for både det marine liv og for mennesker, der bruger vandet til fritidsaktiviteter eller drikkevand.
En økonomisk gåde
Et af de mest undrende aspekter ved projektet er den økonomiske side. I projektbeskrivelsen står der, at man kan finansiere etableringen af skydecenteret ved at modtage F2-jord. Men når man tager i betragtning, at F2-jord typisk koster mellem 750 og 1100 kroner pr. kubikmeter at bortskaffe, og at der er tale om 250.000-275.000 kubikmeter jord, burde det give en indtægt på omkring 275 millioner kroner. Alligevel står der kun, at projektet finansieres med 6,5 millioner kroner. Hvor bliver de resterende 268,5 millioner kroner af? Er der tale om en fejl i beregningerne, eller er der andre økonomiske mekanismer på spil?
Er volde blot et skalkeskjul for en losseplads?
En bekymret læser af Tøndernyt har rejst spørgsmålet om, hvorvidt voldene reelt er jordvolde eller blot et skalkeskjul for en losseplads, som vedkommende benævner voldene der er ca. 2 km lange F2-jord volde. Denne bekymring er ikke uden grund, da den store mængde F2-jord og den lave økonomiske gevinst for kommunen kan tyde på, at projektet i virkeligheden handler om at finde en billig løsning på et affaldsproblem.
Stor belastning af forbindelsesvejen Elhjelmvej i byggeperioden
Under byggeperioden på de ca 3 år, som det anslås i projektbeskrivelsen der er offentlig tilgængelig på referatet for Teknik og Miljøudvalgets møde for august måned, vil der skulle være ud fra den store mængde F2 jord der skal tilkøres, være brug for ca 13.000 lastbiler for dette.
Det giver ca 4 lastbiler på Elhjelmvej, der forbinder Rørkær med Sæd, som vil skulle køre der i timen i byggeperioden alene for at kunne få transporteret nok F2 jord til brug for voldene. Derudover skal der så også medregnes ekstra lastbiltrafik for øvrige materialer til skyttecentret.
Kommunens ansvar og viden
Det er afgørende at undersøge, i hvor høj grad kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Tønder Kommune har været informeret om projektets potentielle miljøkonsekvenser. Har de været klar over, at der var tale om F2-jord, og har de vurderet risikoen for forurening af Vidåen? Det er også relevant at spørge, om kommunen har foretaget en uafhængig risikovurdering af projektet.
Det får en læser af TønderNYT til at stille disse spørgsmål i en mail til redaktionen:
Er politikerne klædt på til at tage beslutningen om projektet?
Projekter som disse kræver meget viden og ikke kun på Facebook niveau.
Har de været i området?
Hvis de havde besøgt Kongsmark før der blev givet tilladelsen til byggeriet, var der måske ikke blevet etableret et ferieprojekt på stedet.
Behov for gennemsigtighed
Før man kan give tilladelse til at opføre skydecenteret, er det afgørende, at der foretages en uafhængig og grundig miljøvurdering. Denne vurdering skal tage højde for forureningens omfang og karakter, risikoen for spredning, særligt med tanke på den korte afstand til Vidåen, og alternativer til placeringen af skydecenteret. Det er også afgørende, at offentligheden inddrages i beslutningsprocessen. Borgere, der bor i nærheden af det planlagte skydecenter, har ret til at blive hørt og have indflydelse på, om projektet gennemføres.
Personen eller personerne som gemmer sig bag facebookprofilen Skyttecenter har haft to opslag på Facebook Tønder. Dog har der været meget lidt åbenhed fra deres side, når folk har spurgt ind til projektet. Flere som TønderNYT har talt med om projektet ved Sæd undrer sig over at der er denne lukkethed bag projektet. En bemærker, at han frygter vi kommer til at se samme problematik som med Kongsmarkbyggeriet, når der er denne lukkethed
Har Region Syddanmark den økonomiske buffer ved eventuel miljøforurening til at rense op?
Planerne om at opføre et skydecenter på et område med F2-jord, så tæt på en sårbar naturperle som Vidåen, er meget bekymrende. Den økonomiske side af sagen er også problematisk og kræver yderligere afklaring. Det er afgørende, at der foretages en grundig og uafhængig vurdering af de potentielle risici, før der træffes nogen beslutning. Offentligheden har ret til at få alle relevante oplysninger om projektet, så de kan tage stilling til, om de mener, at risikoen for miljøet og menneskers sundhed er acceptabel.
Hvad kan F2-jord indeholde? En dybere forklaring
F2-jord er en betegnelse, der bruges til at beskrive jord, der er forurenet på en sådan måde, at det kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker, der bruger området. Men hvad betyder det egentlig, at en jord er klassificeret som F2? Og hvilke stoffer kan man finde i sådan en jord?
Hvad betyder F2?
F2 er en forkortelse for “vidensniveau 2”. Det betyder, at der er foretaget undersøgelser af jorden, og at man på baggrund af disse undersøgelser har konkluderet, at der er en forurening, som kan være sundhedsskadelig.
Hvilke stoffer kan findes i F2-jord?
Listen over stoffer, der kan findes i F2-jord, er lang og varierer afhængigt af, hvordan jorden tidligere har været brugt. Typiske forurenende stoffer kan være:
- Olie og benzin: Fra tidligere tankstationer, værksteder eller industriområder.
- Løse opløsningsmidler: Brugt i industri og renseri.
- Metaller: Som bly, cadmium og kviksølv, der kan stamme fra industri, maling eller tidligere deponier.
- Pesticider og PCB: Brugt i landbruget og industrien.
- PAH (polyaromatiske kulbrinter): Dannet ved forbrænding af organisk materiale, f.eks. ved kulforbrænding.
Hvor kommer forureningen fra?
Forureningen i F2-jord stammer ofte fra tidligere aktiviteter på grunden. Det kan være:
- Industrivirksomheder: F.eks. kemiske fabrikker, metalværker eller tekstilfabrikker.
- Tankstationer: Lækager fra tanke og rør kan forurene jorden.
- Deponier: Affald fra husholdninger og industri kan indeholde farlige stoffer.
- Landbrug: Brug af pesticider og gødning kan forurene jorden.
Hvilke risici er der ved F2-jord?
Forureningen i F2-jord kan udgøre en række sundhedsrisici, afhængigt af hvilke stoffer der er tale om og i hvilke koncentrationer. Risiciene kan omfatte:
- Kræft: Nogle stoffer i forurenet jord kan øge risikoen for at udvikle kræft.
- Skader på nervesystemet: Nogle stoffer kan påvirke nervesystemet og give symptomer som hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær.
- Skader på organer: Nogle stoffer kan skade lever, nyrer og andre organer.
- Allergiske reaktioner: Nogle stoffer kan udløse allergiske reaktioner.
Hvad gør man ved F2-jord?
Hvis en jord er klassificeret som F2, skal der som udgangspunkt udføres en risikovurdering for at afgøre, om der er behov for at igangsætte oprensningsarbejde. Oprensningen kan ske på forskellige måder, afhængigt af typen og omfanget af forureningen.
Det er vigtigt at understrege, at F2-jord ikke nødvendigvis betyder, at et område er ubeboeligt eller farligt. Det er altid en vurdering, der skal foretages fra sag til sag.
Høfte 42 oprensning koster 728 mio kroner
Tilbage i 1950’erne og 60’erne deponerede Cheminova kemikalieaffald ved Høfde 42 på Harboøre Tange. Der er nu så stor en grundforurening på stedet, at det koster Region Midtjylland 728 mio kroner at få Arkild til at oprense området, hvor man regner med at der er ca 100 tons kemikalier på området.
TønderNYT har talt med flere læsere omkring idehøringen, og langt de fleste er meget bekymret for at der skal placeres den store mængde F2 jord omkring skyttecentret. Nogle af dem spørger om vi kommer til at se samme situation om nogle år, som vi ser ved Høfde 42 nu.
Du kan læse mere om Tønder Kommunes idehøringsforslag på dette link
