Syv personer sigtet efter affyring af fyrværkeri

​Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet syv personer efter affyring af fyrværkeri ved arresten i Esbjerg torsdag aften

Syd- og Sønderjyllands Politi fik torsdag aften klokken 20.25 en anmeldelse om, at der blev affyret en del fyrværkeri ved arresten i Jyllandsgade i Esbjerg.

Politiet rykkede ud og anholdt syv personer. Da en del af fyrværkeriet under anholdelsen havde retning mod politiet, blev de syv personer både sigtet efter Fyrværkeriloven og straffelovens paragraf 119 B, der handler om angreb mod personer i offentlig tjeneste. Det er kun tilladt at affyre fyrværkeri fra den 27. december til og med den 1. januar. Ingen kom til skade under hændelsen.

Efterfølgende ransagede politiet flere adresser med henblik på at beslaglægge eventuelt yderligere fyrværkeri. Under ransagningerne fandt politiet en ulovlig peberspray, en mindre pakke med doping og en mindre mængde amfetamin og hash. Fundene har medført sigtelser for overtrædelse af våbenloven, lov om forbud mod visse dopingmidler og lov om euforiserende stoffer.

De anholdte er syv mænd fra 24-43 år, der efterfølgende forklarede, at de ikke havde til hensigt at skræmme nogen med fyrværkeriet. Alle syv mænd blev løsladt fredag efter endt afhøring. Sigtelserne er opretholdt og sagen efterforskes.

Related Posts

Gigantsmugleri af ulovlige e-cigaretter afsløret ved grænsen

Et stærkt samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Toldstyrelsen har ført til en af de største fangster af ulovlige e-cigaretter i nyere tid. I lørdags stoppede en patrulje en…

Borgerne i Syd- og Sønderjylland afleverer våben i hobetal

En landsdækkende frit lejde-aktion, hvor borgerne kan aflevere ulovlige våben uden risiko for straf, har sat gang i en bølge af afleveringer i Syd- og Sønderjylland. Siden aktionen blev skudt…

Fik du læst disse artikler?

Så kommer der billigere nettariffer

Så kommer der billigere nettariffer

Vindere ved Erhvervslivets prisuddeling 2024

Vindere ved Erhvervslivets prisuddeling 2024

Markant kommunalpolitiker har valgt ikke at genopstille til KV25

Markant kommunalpolitiker har valgt ikke at genopstille til KV25

Tyveri af hjertestartere i Vejen – Politiet efterlyser hjælp

Tyveri af hjertestartere i Vejen – Politiet efterlyser hjælp

Heimathafens badehotelprojekt på Lakolk formentligt skrinlagt

Heimathafens badehotelprojekt på Lakolk formentligt skrinlagt

Underviser Det blå Gymnasium Tønder

Underviser Det blå Gymnasium Tønder