6 optaget til datamatikeruddannelse i Tønder – der er 10 flere som kan optages

Redaktøren BoligNYT 26. juli 2024

6 optaget til datamatikeruddannelse i Tønder - der er 10 flere som kan optages

639 ansøgere tilbydes optagelse på Erhvervsakademi SydVest

Erhvervsakademi SydVest (EASV) har nu offentliggjort sine endelig tal for sommeroptaget 2024. Det viser at der er plads til yderligere 10 på datamatikeruddannelsen i Tønder, fortæller rektor Henrik Larsen til TønderNYT

Den 26. juli har EASV’s ansøgere fået svar på, om de er blevet optaget på deres drømmestudie eller ej. 

Optagelsestallene fordeler sig således:
• 523 er tilbudt en plads i Esbjerg eller online
• 110 er tilbudt en plads i Sønderborg
• 6 er tilbudt en plads på datamatikeruddannelsen i Tønder

De 6 er også det vi havde en forventning om at vi ville komme til at få, fortæller rektor Henrik Larsen videre til TønderNYT. Optaget på datamatikeruddannelsen ligger på det samme niveau som tidligere år. 

“Vi har afsat plads på datamatikeruddannelsen i Tønder til 15 studerende, men vi kan godt tage op til 18 elever ind” lyder det videre, da vi talte med rektoren for Erhvervsakademi SydVest (EASV) her fredag formiddag.

Ovennævnte tal er inklusive optagne på vore top-up bacheloruddannelser, hvor der optages uden om det koordinerede tilmeldingssystem (i alt er 112 studerende optaget på disse uddannelser).

De uddannelser, der har tilbudt flest studiepladser, er:
• Bygningskonstruktør (online) – 80 optagne
• Finansbachelor (online) – 80 optagne
• Finansøkonom (Esbjerg) – 49 optagne
• Markedsføringsøkonom (online) – 35 optagne
• Design & Business (Sønderborg) – 33 optagne

“Vi holder niveauet i forhold til sidste år,” siger rektor Henrik Larsen. ”Det er vi selvfølgelig tilfredse med, og det skal ses i sammenhæng med, at vi sidste år oplevede en markant fremgang på mere end 20 % – desuden er antallet af unge i vores del af landet desværre for nedadgående.”

Alligevel er der én torn i øjet: ”Vores engelsksprogede uddannelser er i høj kurs blandt højtkvalificerede internationale ansøgere, men et politisk loft holder os tilbage. Hvis vi måtte optage flere talenter fra udlandet, ville vi gøre en endnu større forskel for regionens erhvervsudvikling. Samfundet står eksempelvis overfor en akut mangel på IT-specialister, og vores 2,5-årige

Datamatiker-uddannelse, der tilbyder tæt kontakt med lokale virksomheder og integreret praktik, kunne spille en nøglerolle i at løse dette problem,” slutter han. Udsendelsen af optagelsesbrevene starter ét minut over midnat, og rektor Henrik Larsen opfordrer alle, der har fået tilbudt en plads på EASV, til hurtigt at bekræfte, om de ønsker pladsen. Fra den 26. juli kan man
desuden finde en liste over ledige pladser på akademiets hjemmeside, EASV.dk. Pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet blandt kvalificerede ansøgere, og ansøgninger kan indsendes fra kl. 12.00.

Om Erhvervsakademi SydVest (EASV)

EASV er regionens næststørste uddannelsesinstitution og tilbyder et bredt udvalg af videregående uddannelser i Esbjerg, Sønderborg og Tønder samt online. Vores fagområder spænder over IT & Medier, Byggeri & Teknologi, Salg & Marketing, Finans & Service og Design. Vi har i alt 26 fuldtidsuddannelser, hvoraf syv kan tages online. Gennem vores Smart Academy tilbyder vi også efter- og videreuddannelser på akademi- eller diplomniveau samt skræddersyede uddannelser.

Læs mere: EASV.dk

Fotograf på artikelfoto: Christer Holte

Related Posts

Så kommer der billigere nettariffer

N1 sænker elpriserne med op til 59% i december og 21% i 2025 Jyske husstande og virksomheder kan se frem til en mindre elregning i det kommende år. Elnetselskabet N1…

Vindere ved Erhvervslivets prisuddeling 2024

Tirsdag aften havde Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd samlet ca 230 fra erhvervslivet til den årlige prisuddeling. Vi bringer her hvem der vandt de enkelte priser og større artikel fra…

Fik du læst disse artikler?

Så kommer der billigere nettariffer

Så kommer der billigere nettariffer

Vindere ved Erhvervslivets prisuddeling 2024

Vindere ved Erhvervslivets prisuddeling 2024

Markant kommunalpolitiker har valgt ikke at genopstille til KV25

Markant kommunalpolitiker har valgt ikke at genopstille til KV25

Tyveri af hjertestartere i Vejen – Politiet efterlyser hjælp

Tyveri af hjertestartere i Vejen – Politiet efterlyser hjælp

Heimathafens badehotelprojekt på Lakolk formentligt skrinlagt

Heimathafens badehotelprojekt på Lakolk formentligt skrinlagt

Underviser Det blå Gymnasium Tønder

Underviser Det blå Gymnasium Tønder