Torsdag den 23. maj kl. 12:00 inviterer Kulturhistorie Aabenraa til premiere på museets nye museumsfilm. Alle er velkomne og man vil til præmierevisningen i bedste biografistil kunne få serveret popcorn og en lille forfriskning. Det fortæller Museum Sønderjylland i en udsendt pressemeddelelse.
Filmen fungerer som en introduktion til Aabenraas storslåede søfartshistorie, som den præsenteres i udstillingen. Ved premieren vil der være en kort velkomst ved museumsinspektør Frederik Lynge Vognsen.
Filmen tager også udgangspunkt i selve museet og de mange interessante kulturgenstande man kan se på museet. Med filmen håber Kulturhistorie Aabenraa at gøre den imponerende samling tilgængelig for deres gæster – også dem, der ikke allerede kender museet og historien.
For at deltage i premieren skal man købe entrébillet til museet. Medlemmer af museumsforeningen kan komme gratis ind.
Filmen varer ca. 10 minutter
Foto © Flowerhaus