FOA: En aftale der sætter kommunerne før borgerne

FOA: En aftale der sætter kommunerne før borgerne

Den nye sygedagpengeaftale har et godt udgangspunkt og flere positive elementer, men desværre har den mere fokus på kommunernes frihed end på borgernes rettigheder, mener FOA.

Regeringen og forligspartierne bag sygedagpengereformen er blevet enige om en ny aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet. Det er et sympatisk udgangspunkt, mener fagpolitisk ordfører i FOA, Maria Klingsholm, men hun mener, at aftalen har for meget fokus på kommunernes frihed fremfor borgernes rettigheder.

”På papiret ser det fint ud for både kommuner og borgere, at de tunge sager nu kan behandles mere fleksibelt end i dag,” siger hun.

”Men papir er taknemmeligt, og tankerne bag forslaget er kun fine, hvis alle kommuner forstår deres opgave og tager hånd om borgeren. Desværre oplever vi allerede i dag og under de nuværende regler, at der er kommuner, der misforstår opgaven. Og hvorfor skulle det ændre sig?” spørger Maria Klingsholm.

Hun anerkender, at der er et problem med lovgivning, der medfører omfattende proceskrav og et stort ressourceforbrug for kommunerne, men savner at se flere forslag som forbedrer forholdene for de sygemeldte.

”Vi havde håbet på en mere ambitiøs aftale, med konkrete initiativer der viser vejen til, at flere borgere, der har været gennem sygedagpengeforløb, kommer tilbage i varig beskæftigelse”, siger Maria Klingsholm.

Hun fastslår, at der også er flere positive elementer i aftalen. Blandt andet er parterne enige om at undersøge muligheden for at ændre i kommunikationen mellem jobcentre og sundhedsvæsenet, så den i højere grad bidrager til bedre beslutninger i de konkrete sager om sygedagpenge.  Det er ikke altid tilfældet i dag, hvor der er for mange eksempler på, at kommunens formål med at rekvirere en lægeattest er uklart for den praktiserende læge.

”I FOA har vi set alt for mange eksempler på, at lægeattester er blevet misfortolket – ja, måske endda misbrugt – til at træffe forkerte afgørelser, og det er et meget stort ønske fra os, at der sker forbedringer netop her,” siger Maria Klingsholm.

Ønsket om at ændre loven om sygedagpenge blev skrevet ind i SVM-regeringens grundlag i december 2022. De ændringer, der nu er politisk enighed om, får virkning fra 1. januar næste år og kan alle karakteriseres som mindre justeringer af loven. Senere følger, ifølge aftalen, en større ændring af loven. Og her er Maria Klingsholm ikke i tvivl om, hvad der står øverst på FOAs ønskeseddel:

”Her skal partierne skrue op for ambitionerne og sætte borgerne i centrum. Der er virkelig brug for at fokusere på, hvordan folk kommer tilbage i varig beskæftigelse efter et langvarigt forløb på sygedagpenge –  fx med et massivt fokus på omskoling med udgangspunkt i den enkeltes situation. Det vil både være for den enkelte og et svar på den massive mangel på arbejdskraft.”

Related Posts

Tønder Kommune trak sig fra kapløb om KIMO-sekretariatet

Aalborg Kommune bliver i stedet for ny vært for det internationale miljøsamarbejde Tønder Kommune’s økonomiudvalg har besluttet i september ikke at fortsætte sin ansøgning om at blive vært for KIMO…

Ny lovforslag mod overproduktion og destruktion af tøj

Fremover skal forbrændingsanlæg kunne afvise affaldslæs, der klassificeres som genanvendeligt, f.eks. pap og plastik. Skærpet kontrol med affaldshåndtering Miljøminister Magnus Heunicke fremsatte torsdag den 10. oktober et nyt lovforslag, som…

Fik du læst disse artikler?

Moonjam fejrede 40 år med bravour i Tønder

Moonjam fejrede 40 år med bravour i Tønder

Ny projektleder skal bekæmpe ensomhed hos seniorer

Ny projektleder skal bekæmpe ensomhed hos seniorer

Foredrag om autisme og ADHD

Foredrag om autisme og ADHD

Donér din stemme

Donér din stemme

Farvel og goddag reception fredag

Farvel og goddag reception fredag

Slagsmål på E45: politiet søger vidner

Slagsmål på E45: politiet søger vidner