Tønder Kommune har solgt campingpladsen

 Tønder Kommune har solgt campingpladsen

I dag er der indgået købsaftale mellem Tønder Kommune og det nystiftede selskab Tønder Byferie A/S, som 1. april overtager campingpladsen, autocamperpladsen og vandrehjemmet i Tønder for to millioner kroner.

“Jeg er utrolig glad for, at campingpladsen, autocamperpladsen og vandrehjemmet videreføres af lokale initiativrige investorer, og at stedet vil blive udviklet til gavn for Tønder by, Tønderhallerne og hele kommunen”.

Sådan siger Tønder Kommunes borgmester Jørgen Popp Petersen, som i dag har sat sin underskrift på en købsaftale, som betyder, at Tønder Byferie A/S overtager ovennævnte bygninger og arealer, der ligger i tilknytning til Tønderhallerne. Prisen er to millioner kroner.

Tønder Byferie A/S er et nystiftet selskab og bag står en række lokale investorer. I forbindelse med handlen forpligter Tønder Byferie A/S sig til at investere i campingpladsen, autocamperpladsen og vandrehjemmet. Helt konkret lyder kontrakten på, at køberne over de næste otte år skal investere mindst otte millioner kroner i forbedringer af ejendommene og arealerne.

Bag Tønder Byferie A/S står 7 ejere, som er Thorsten Kammer Simonsen, der også er udpeget som direktør for selskabet. Herudover er Bo Kjelkvist (formand), Lars Lorensen Hansen, Gert Nissen, Claus Tygesen og Thomas Tygesen samt Claus Christiansen

For bygningerne og arealet har de givet 1,5 mio kroner og for installationer og løsøre 500.000 kr så den samlede købesum er 2 mio. 

Handlen er desuden betinget af, at Tønder Byferie A/S indgår en samarbejdsaftale med Fonden Tønderhallerne, som i praksis betyder, at Fonden Tønderhallerne skal stå for selve driften af både campingplads, autocamperplads og vandrehjem.

Thorsten Simonsen er en af investorerne i Tønder Byferie A/S, og han er glad for, at det er lykkedes at holde stedet på lokale hænder.

“Vi ser frem til i samarbejde med Fonden Tønderhallerne at udvikle stedet over de kommende år. Med den fantastiske beliggenhed ved Tønderhallerne og tæt på Tønder by, så jeg er sikker på, at det også fremover vil være et stort aktiv for byen og kommunen”, siger Thorsten Simonsen.

Related Posts

Moonjam fejrede 40 år med bravour i Tønder

Nostalgi og energi i Schweizerhallen I går aftes blev Schweizerhallen i Tønder forvandlet til en tidsmaskine, da det legendariske danske band Moonjam fejrede deres 40-års jubilæum. Med et publikum, der…

Ny projektleder skal bekæmpe ensomhed hos seniorer

Selvhjælp Sydvest byder velkommen til Anders, der skal stå i spidsen for at skabe nye selvhjælpsgrupper for seniorer. Anders er netop tiltrådt som projektleder i Selvhjælp Sydvest med det klare…

Fik du læst disse artikler?

Moonjam fejrede 40 år med bravour i Tønder

Moonjam fejrede 40 år med bravour i Tønder

Ny projektleder skal bekæmpe ensomhed hos seniorer

Ny projektleder skal bekæmpe ensomhed hos seniorer

Foredrag om autisme og ADHD

Foredrag om autisme og ADHD

Donér din stemme

Donér din stemme

Farvel og goddag reception fredag

Farvel og goddag reception fredag

Slagsmål på E45: politiet søger vidner

Slagsmål på E45: politiet søger vidner